Set ude fra er der nogle gode og nogle mindre gode ting ved den måde man kører det på.
Tydelig og gennemsigtig kommunikation
Man må sige at Schmedes er meget klar omkring hvad der skal ske med de forskellige spillere. Der bliver ikke lagt fingre imellem, hvilket på den ene side har den fordel, at alle kender deres rolle og muligheder og alle interesserede klubber kender til hvad planerne er, hvilket gør det langt nemmere at samarbejde med.
Men ulempen ved denne tilgang er, at man kan sælge sig selv i en forhandlings situation, fordi modparten også kender til ens agenda. I enhver forhandling er der muligheder i at være transparent og kunne finde det tredje optimum og risici ved at miste noget forhandlingsstyrke.
Derudover er det ikke nødvendigvis en acceptabel måde at behandle en ansat på, da man kan risikere at spilleren stadig er i klubben ved sæsonstart og dermed skal have muligheden for igen at konkurrere. Dette skal der meget tydeligt gives plads til, hvis man bliver. Så man selv kan arbejder sig ind på holdet med gode træninger.
GFH og forskellen fra tidligere
I mine øjne er der nogen ting der er anderledes under GFH, MEN også en hel del der er det samme.
- man mangler stadig at have en tydelig klub spillestil, hvor det ikke er den nyeste træner der bestemmer spillestillen.
- man mangler stadig at skabe en tydelig indkøbsstrategi, hvor man handler fra nogle specifikke markeder.
- man har ikke etableret en fast metode til at få spilletid til yngre eller reserver gennem eksempelvis udlejning.
- man har ikke slået hul på de europæiske turneringer
- man har ikke etableret en tydelig strategi for transitionsfasen
+ Man er begyndt at benytte yngre spillere fra akademiet, men hvor længe varer det?
+ Man er begyndt at være aktive på det japanske marked
+ Man er begyndt at hente erfaring ind fra andre lande
+ Man anvender i højere grad data til at understøtte beslutninger.
+ Man har fået en klar og tydelig målsætning med europæisk gruppespil som eneste målsætning, næsten.
Usikre elementer er i mine øjne, at man nu igen henter en del spillere der er præstationsspillere og som muligvis ikke kan komme til at udgøre et salg.
Köhlert, Slisz og Sow er indkøbt til at præstere fra dag 1 og hvis de ikke gør det, bliver det formentlig større tab. Men omvendt kan det også være det der rykker klubben.
I mine øjne skal man vurdere hvor på banen man vil have erfaring og hvor man vil have talent. I mine øjne er der mange grunde til primært at have talent offensivt og erfaring defensivt. Dette gælder især centralt på banen. Derfor anser jeg som Slisz som mere meningsfuld end Sow, hvor jeg gerne så noget talent udfolde sig.
Jeg vil af samme årsag hellere hente en ung offensiv midtbanespiller med potentiale end en veletablerede Vallys type.
I mine øjne burde klubber generelt tænke i at CB, DCM, Ang og GK alle er performance positioner, imens især kanter og i nogen grad backs og offensiv midtbanespiller er udviklingspositioner.
Tydelig og gennemsigtig kommunikation
Man må sige at Schmedes er meget klar omkring hvad der skal ske med de forskellige spillere. Der bliver ikke lagt fingre imellem, hvilket på den ene side har den fordel, at alle kender deres rolle og muligheder og alle interesserede klubber kender til hvad planerne er, hvilket gør det langt nemmere at samarbejde med.
Men ulempen ved denne tilgang er, at man kan sælge sig selv i en forhandlings situation, fordi modparten også kender til ens agenda. I enhver forhandling er der muligheder i at være transparent og kunne finde det tredje optimum og risici ved at miste noget forhandlingsstyrke.
Derudover er det ikke nødvendigvis en acceptabel måde at behandle en ansat på, da man kan risikere at spilleren stadig er i klubben ved sæsonstart og dermed skal have muligheden for igen at konkurrere. Dette skal der meget tydeligt gives plads til, hvis man bliver. Så man selv kan arbejder sig ind på holdet med gode træninger.
GFH og forskellen fra tidligere
I mine øjne er der nogen ting der er anderledes under GFH, MEN også en hel del der er det samme.
- man mangler stadig at have en tydelig klub spillestil, hvor det ikke er den nyeste træner der bestemmer spillestillen.
- man mangler stadig at skabe en tydelig indkøbsstrategi, hvor man handler fra nogle specifikke markeder.
- man har ikke etableret en fast metode til at få spilletid til yngre eller reserver gennem eksempelvis udlejning.
- man har ikke slået hul på de europæiske turneringer
- man har ikke etableret en tydelig strategi for transitionsfasen
+ Man er begyndt at benytte yngre spillere fra akademiet, men hvor længe varer det?
+ Man er begyndt at være aktive på det japanske marked
+ Man er begyndt at hente erfaring ind fra andre lande
+ Man anvender i højere grad data til at understøtte beslutninger.
+ Man har fået en klar og tydelig målsætning med europæisk gruppespil som eneste målsætning, næsten.
Usikre elementer er i mine øjne, at man nu igen henter en del spillere der er præstationsspillere og som muligvis ikke kan komme til at udgøre et salg.
Köhlert, Slisz og Sow er indkøbt til at præstere fra dag 1 og hvis de ikke gør det, bliver det formentlig større tab. Men omvendt kan det også være det der rykker klubben.
I mine øjne skal man vurdere hvor på banen man vil have erfaring og hvor man vil have talent. I mine øjne er der mange grunde til primært at have talent offensivt og erfaring defensivt. Dette gælder især centralt på banen. Derfor anser jeg som Slisz som mere meningsfuld end Sow, hvor jeg gerne så noget talent udfolde sig.
Jeg vil af samme årsag hellere hente en ung offensiv midtbanespiller med potentiale end en veletablerede Vallys type.
I mine øjne burde klubber generelt tænke i at CB, DCM, Ang og GK alle er performance positioner, imens især kanter og i nogen grad backs og offensiv midtbanespiller er udviklingspositioner.