@Faglig Indsigt
AGFs status som en mellemvare er igen lige blevet understreget, trods et eventyrligt mesterskab.
Hvor mange spillere ville på den måde skifte fra Brøndby, FCN eller FCM?
Dette er jo ikke et enkeltstående tilfælde.
Det er virkelig ikke en overvældende faglig indsigt, du præsenterer os for. Eller nogen overvældende historisk viden for den sags skyld.
De seneste år har Jens Stage, Kevin Diks, Kamil Grabara, Mads Emil Madsen og nu Felix Beijmo taget den tur. Beijmo er transferfri. Diks var transferfri men aldrig ejet af AGF. Grabara blev købt af FCK i Liverpool. Så to spillere, som ikke havde været på kontrakt i AGF, og som åbenlyst var blevet for gode. Det er ikke mærkeligt eller sigende. Det samme ville være sket, hvis de havde været lejet ud i kort tid til andre danske klubber, måske på nær FCM.
Hvor mange ville skifte sådan fra de tre nævnte klubber?
FCM - nok ingen. De kan byde på det meste, som FCK kan byde på, med det aber dabei at de ligger i Herning.
Brøndby - nok ikke mange, men Kamil Wilczek gjorde det i 2020.
FCN - der er en forskel i FCN forretningsmodel som gør den ligning svær. De bruger så unge spillere, at prisen stiger, hvilket vi har set igennem mange år. FCK kan ikke købe Caleb Yirenkyi, Ernest Nuamah eller andre. Det er simpelthen ikke en mulighed. FCK har dog hentet Pierre Bengtsson og Victor Nelsson i FCN.
Men hvis AGF, modsat Brøndby og FCN er den bløde mellemvare, hvorfor kommer de klubber så ikke og køber Arnstad eller Gift Links? Hvis de er så meget over AGF, som du antyder, så burde de da også have meldt sig ind i kampen om Beijmo?