Rasmus Højlund har uden tvivl haft en svær sæson, og rygterne siger, han er på vej væk fra Manchester United. Kritikken hagler ned over ham, men vi skal huske, at vi taler om en 22-årig ung mand, der først lige er begyndt sin rejse i livet og i fodbolden.
Ja, måske fik han sit drømmeskifte en smule for tidligt – meget i livet handler om timing. Men i stedet for at svine ham til, bør vi hylde, at en dansker spiller i en af verdens største klubber. Vi skal bygge mennesker op, ikke pille dem ned.
Han er muligvis én eller to hylder for højt lige nu, men det er ikke hans skyld, at United ikke for længst har hentet en mere erfaren angriber, der kunne tage presset væk. I stedet blev han kastet for løverne med en utaknemmelig opgave i et hold, der i forvejen kæmper. Det er en situation, der ville være svær for enhver.
Jeg håber, han får lov at blive og kæmpe – eller måske komme på et låneophold, der kan modne ham yderligere. Viljen og attituden fejler intet hos Rasmus, og udviklingen skal nok komme, hvis ikke han bliver knækket mentalt af den konstante kritik. At han stadig står fast og er klar til at blive og kæmpe viser at han er lavet af det rigtige stof og har hår på brystet!
Han er altså kun 22 år, og hvem kan sige nej, når drømmeklubben banker på døren?
Så lad os som danskere vise mere kærlighed og mindre had til vores talentfulde unge mænd.