LOPPOL: Jeg har en anelse svært ved at se, hvorfor SA-pengene af fans vurderes at være møgbeskidte når de går i spillernes lommer og i klubbernes kasser via ejerskaber og sponsorater, men hvide som sne når de kommer ind via transfers.
Du kan vitterligt ikke se forskellen på en længerevarende kontrakt og så enkeltsalg ift. muligheden for at "lave oprør" i forbindelse med generalforsamlinger mv. over flere år?
Herudover er der også en ganske simpel gradsforskel på at agere reklamesøjle for diktaturstaters projekter med sportswashing (mv.) eller være decideret en brik i dette spil ved et ejerskab og så ved et salg af en fodboldspiller.
Jeg tror desuden ikke, at du har en nærmere indsigt i, hvordan sådanne "oprør" fungerer. Fansene har den mulighed, hvis de kan samle tilpas mange medlemmer i moderklubben, der skal stemme deres vej i forbindelse med generalforsamlinger mv. Dette går altså på det mere langsigtede og ikke enkeltsag, der skal forhindre salg af enkelte spillere til enkelte klubber. "Oprøret" om sponsorater mv. er et kæmpestort stykke arbejde, og de arbejder ofte mod de kommercielle hensyn, og jeg kan vitterligt ikke forstå, at du har en eller anden trang til at nedgøre medlemsdemokrati på den måde, men jeg vælger at tro, at det er mangel på indsigt i processerne og arbejdsindsatsen.
De tyske klubber har for nyligt endnu engang valgt ikke at moderere reglen om ejerskabsforhold (populærtitel "50+1-reglen"), og det er en kæmpe beslutning, da den netop vægter bl.a. lokal forankring over finansielle interesser.
Det er netop den regel, der i vid udstrækning har forhindret, at man omkring de etablerede klubber har kunnet miste den lokale kontrol. Det kræver en langsigtet og målrettet strategi for at kunne omgå reglen (RB Leipzig).
Sidst men ikke mindst har jeg ikke kunnet finde nogen udtalelse fra fans eller lignende, der mener, at penge fra SA er hvide som sne. Den må stå for din egen regning.