@dujmo:
Du ser simpelthen ikke Barca vinde mange titler i det spanske de kommende år? Det er da noget af det dummeste, mest ubegrundede og disillusionerede jeg nogensinde har læst herinde. Hvad bygger du det på? Barca har vundet 4/6 nationale titler i løbet af de sidste to sæsoner, og vinder den 5. på søndag. Real har ikke vundet en skid, og endda også klaret det dårligere i CL. Barca har et ungt talentfuldt hold, med en klar spillestil, en dygtig træner, og en sammentømret trup med et godt sammenhold. Alt spiller, det er kun de sidste skridt mod CL der mangler. Og det er på trods af at klubben har befundet sig i den værste økonomiske situation den nogensinde har været i. Reals to bedste offensive spillere spiller den samme plads og ophæver hinanden, men begge er nødt til at spille, hvilket ikke blot resulterer i at i er skrald på banen, men også intern uro og magtkampe, og en trup der er delt i to lejre, som ingen respekt har for deres træner, og nu har resulteret i at jeres spillere slås mod hinanden til træning.
Det er desuden også Mbappé og Vinicius også jeres bedst betalte spillere, og ingen andre klubber har økonomien til at hente dem fra jer, hvorfor i er nødt til at bruge dem begge minimum 1 sæson mere, og dermed også gå trofæløs. I hænger under alle omstændigheder på Mbappé og hans gigantiske løn i tre sæsoner, og nok også mere da jeres præsident tænker mere på PR og reklameindtægter end på at sammensætte en velfungerende trup. I øvrigt en trup der er så skævt sammensat med en midtbane der ikke giver mening, og et forsvar hvor spillerne enten er næsten permanent skadede eller som smutter gratis væk til sommer. Så i skal både ud og investere massivt i truppen, samt prøve at skille jer af med spillere på dyre kontrakter, for at prøve at få en nogenlunde trup hvis i skal gøre jer nogen forhåbninger om at vinde noget som helst i fremtiden, hvilket ser meget tvivlsomt ud.
I kan ikke vinde over hold som Mallorca, Betis, Girona og Getafe, og piver som små børn over dommerne i medier og egen TV-kanal når det ikke går som i vil have det, selvom der ikke er nogen klub i verden der får mere dommerhjælp end Real. Man skal virkelig være inkarneret Real fan for at tro at i skal kunne vinde noget som helst i den nærmeste fremtid, sådan som det går jeres klub. I er jo i frit fald, og klubben synker nærmest længere og længere ned i sølet dag for dag, og er ved at nå et punkt hvor skaden er ved at blive uoprettelig, og hvor selv egne fans er begyndt at skamme sig over klubben.
Modsat MH2001 mener jeg lige præcis at Mourinhos personlighed passer perfekt ind i Real. Mage til usympatisk person skal man nemlig lede længe efter. Matcher klubben, spillere og fansenes attitude perfekt. Jeg håber han kommer til klubben som ny træner, og jeg håber han brænder klubben helt ned til grunden, selvom det er svært at se at det kan gå værre for dem end det gør nu.