@ TUW
Svinggaarden: Det er muligt at DU ikke tror på det der står i Bibelen herunder det gamle Testamente, men hvor har du fra at det er et fåtal af kristne som tror på det? I Afrika og USA, Latinamerika og andre steder er der rigtig mange som tror på Bibelen. Ja du behøver faktisk ikke rejse længere end Polen, det mest kristne land i Europa, der tror man i den grad på hele Bibelen, og ikke kun det nye Testamente...
Jeg vil lige pointere et par ting.
1) Svinggården skriver ikke, at kristne ikke tror på biblen, men at de ikke tager alt i den bogstaveligt. Hvad der er bogstaveligt sandt og hvad der er metafor er så åbent for diskussion, nogle gange endda meget dramatiske diskussioner.
2) Du læser problemet med Sodom som værende, at alle mænd i byen, fra den yngste til den ældste, vil ligge med englene. En lidt mere neutral læsning ville måske nærmere være, at alle mændende ville ligge med englene uanset om englende havde lyst eller ej. Det kalder vi i dag for voldtægt.
At tolke historien om Sodoma som værende at Gud simpelthen bare hader bøsser, det virker derfor som en lige rigeligt dramatisk tolkning af en tvetydig historie.
Derudover bør du vel også lige have med, at Lot faktisk overlever, at han i ramme alvor ville sende sine to jomfruelige døtre ud til at blive, ahem, brugt af mændene. Det er åbenbart helt uproblematisk, at to ugifte piger skal ud og sprede ben for mange, mange mænd.
Men går vi ud over den bogstavelige tolkning, hvilket jo alligevel ikke giver nogen mening, når vi snakker om det gamle testamente, så virker moralen i historien mere til at være, at hvis du befinder dig i en ulveflok, så bør du kraftigt overveje at finde et andet sted at hænge ud, frem for at øve dig i at hyle. Og du bør ikke kigge dig tilbage. Få røven i gear frem for at konvertere til det dårlige miljø.
Eller det er sådan, jeg personligt læser det. Hvis andre kan få andet og mere ud af historien, så vil jeg ikke på nogen måde stå i vejen for det. Men det virker bare lidt skævt at forsøge at komme frem til, at lige præcis homoseksualitet er det, der fik Gud til at udslette Sodoma.