Jeg kan sagtens forstå, at Barca vil af med ham, for han er løntung, og det har bare ikke rigtigt fungeret for ham i Spanien, måske med undtagelse af det første halve år.
Det giver til gengæld også god mening for mig, at netop Villa tager chancen med ham.
Gerrard kender ham indgående fra deres fælles tid i Liverpool, så jeg kunne godt forestille mig, at han kan være den helt rigtige til at hjælpe Coutinho tilbage til hans tidligere skyhøje niveau.
Når aftalen er strikket sammen, så Villa ikke betaler hans fulde løn og med en indskrevet købsoption, er deres risiko begrænset.
HVIS Coutinho finder bare tilnærmelsesvis tilbage til hans niveau fra Liverpooltiden, vil 300mill være en super skarp pris, og skulle han vise sig at være endegyldigt over the hill, kan Villa sende ham retur til Barca til sommer uden yderligere omkostninger.