Men det er jo en løgn. Han var skadet fra 7. februar til 1. april og missede kun 9 kampe. Siden da har han udelukkende siddet på bænken.
Nu skal man nok også passe på med ikke at gøre sig selv dummere end man er. Bevares, han var med i kamptruppen igen d. 2 april og frem til sæsonafslutningen d. 22 maj. Men han var immervæk med på skånekost med landsholdet d. 3-13 juni fordi han stadigvæk ikke var helt fit efter sin skade. Her spillede han en time i kamp 1 og 3 og sad så over i de to andre, for ikke at overbelaste ham.
Hvis han på 10 dage med landsholdet (efter sæsonen vel at mærke) kun kan holde til samlet 120 minutters fodbold fordelt på 4 kampe, så er det vel fair nok at påpege, at manden næppe har været super anvendelig inden da for klubholdet. Alene det faktum at han startede inde imod lige præcis Frankrig og Kroatien er nok en pæn indikator på den vigtighed Hjulmand vurderer at han har når han er skadesfri.
Når man leder efter årsagen til trupudtagelserne for Atletico, trods efterveer fra en skade er det nok heller ikke helt uvæsentligt at se på trupsituationen. Kieran Trippier var blevet solgt til Newcastle midt på sæsonen, Sime Vrsaljko havde været en omvandrende skade i knap to sæsoner, dertil døjede både Geoffrey Kondogbia, Marcos Llorente og Koke med skader i samme periode. Sául var blevet solgt først på sæsonen og kunne derfor ikke aflaste. Ander Herrera blev skadet simultant med at Wass blev indlemmet på bænken igen osv.
Det er ikke helt tilfældet at holdet i den periode havde plads til talenter fra lavere geledder så som Barrios, Diez, Serrano og Moreno som ingenlunde var klar til La Liga.
Wass var slet og ret med på bænken fordi, hvem fanden skulle ellers sidde derude? De røg jo ind og ud af sygehuset i den periode, både på backs og midtbane.