@Aabager
Giver det ikke sig selv, at det man skriver på et debatforum, er at betegne som en holdning? "Jeg synes" bliver så lidt overflødigt.
Det synes jeg faktisk ikke altid gør sig gældende. Det er en uskik i alle fora, SoMe´s og alskens andre publikationer, når folk bringer holdninger på en måde, så det lyder som at der er tale objektive fakta.
I dette tilfælde skriver brugeren Stimoral at "Wrexham er en meget mere sympatisk klub", hvilket kunne lede andre brugere - der måske er mindre bekendte med de to involverede klubber - til at tro at dette var den skinbarlige sandhed. Umiddelbart er der, så vidt jeg ved (oplys mig gerne yderligere), ikke noget specifikt der gør Leeds til en markant mere usympatisk klub end så mange andre - og der er heller ikke umiddelbart noget der gør Wrexham til en specielt sympatisk klub i forhold til så mange andre. Så her synes jeg faktisk at et lille indskudt "jeg synes" eller "i mine øjne", ville pynte gevaldigt på indlægget.
Man kan i sine debatindlæg
konstatere at en spiller har scoret x antal mål, eller at et hold har vundet x antal kampe - man bør dog virkelig ikke skrive i et konstaterende toneleje, når man giver udtryk for noget der åbenlyst ikke kan kvantificeres.
I øvrigt er Wrexham mere sympatiske end Leeds, men det er der også mange andre britiske klubber der er...
Og så synes jeg i øvrigt at det, når man nu kommer med denne slags dybt subjektive "konstateringer", ville klæde sådan et indlæg at man lige fik beskrevet hvad det helt præcist er der gør Leeds til en så "usympatisk" klub? Og eventuelt også hvad der skulle gøre Wrexham til en særligt "sympatisk" klub?