Er det indlysende svar på det spørgsmål ikke bare at "pludseligt" så blev Neymar solgt for over 2 milliarder, og Liverpool solgte Coutinho for næsten halvanden milliard, så derfor følger de bare med markedet. Da Klopp lavede hans berømte udtalelse, tror jeg ingen havde drømt om hvordan markedet ville udvikle sig kort tid efter.
I en tid, hvor klubber ejet af lande bruger uendeligt mange penge på spillere, ser jeg ikke noget problem i at Liverpool FC og Klopp bruger en masse penge på at købe de rette spillere.
Man har fulgt Allison i lang tid og besluttet sig for at han er den rette spiller, og Roma kræver naturligt nok flere penge fra os end fra andre klubber, pga. de mener vi fik Salah for billigt. Købet af Allison presser naturligt nok prisen op på andre klassemålmænd, så hvis Chelsea virkeligt sælger Courtois til Real Madrid for 30 millioner pund, så sover de i timen.
Hellere bruge 60 millioner pund på den rigtige målmand, end at kaste penge efter endnu en fuser som Butland, der vel nærmest lavede flere drop end Karius i sidste sæson.