Snak

Klasse salg …

Det mest håbløse er lomme revisorer der forsøger at gøre et rekordstort salg til en middelmådig investering

Eller Chelsea fans, der helt forståeligt coper, fordi en spiller ville væk. Det kender vi alle, har stået med følelsen mange gange som Liverpool-mand. Men fakta er vel også af og til vigtig at forholde sig til og fakta er, at Chelsea ikke vandt noget nævneværdigt med Enzo og ej heller tjener nævneværdig profit på Enzo. Nu bliver det spændende at se, hvordan han begår sig i Man City.

Et par andre nuancer omkring Enzo er, at ja, på papiret er beløbet vanvittigt, for det er vanvittigt, fordi det hele er stukket af. Henover de to seneste sommervinduer er det nærmest blevet reglen end undtagelsen, at en spiller koster tættere på 100 end 50. I 2023 havde du Enzo, Caicedo og Rice, men ellers lå resten et stykke under 100 mio skæregrænsen.

Derudover så er det fair nok at sige, at man kun havde én interesseret køber og derfor kunne man ikke sætte klubber i budkrig om Enzo, men omvendt er man jo også nød til at kigge på, hvem den køber er. Det er ikke Real Madrid eller Barcelona, det er derimod en klub fra egen liga, som må formodes anses som en direkte konkurrent. Den konkurrent har så nu både svækket sælgende klub og styrket sig selv. Det skal prisen selvfølgelig også afspejle.

Vi kan også kigge på de seneste 10 år, det ændrer ikke billedet.

Det ændrer da billedet en del. Chelsea har været igennem en afsindig genopbygning, som nu stort set er færdig, og net spend er ca 200 over City.

Men Chelseas net spend falder nok lidt over de næste par år. Holdet er jo trods alt ved at være hvor det skal være, og der kommer nok et par fornuftige salg af Gusto, Neto, Garnacho, og måske Sarr inden alt for længe. Barco kunne også sagtens ende med at lave en Santos.

City er omvendt i gang med at forsøge at bygge op efter Pep. Hvis Maresca-planen virker, så er de måske snart færdige med at bruge stort, men det er et halvstort hvis.

Hvis Maresca-planen omvendt går i vasken, hvilket bestemt også er en mulighed, og de så skal til at købe andre profiler, der matcher en anden træner, hvad sker der så med deres net spend? Går det op på Chelsea-niveau, lige pludselig? Det gør det jo nok.

Angående inflation i fodbold ligger den på 8-12% om året.

Det er da en påstand. Lige i det her vindue er 10% måske endda lidt lavt sat. Men omvendt er det helt tosset at smide sådan et tal ud som en absolut sandhed. Prøv at stille det op i et regneark, 10% stigning år til år. Se hvor meget forskellen er på år 0 og år 20. Passer det på de priser, vi så for 20 år siden og de priser, vi ser nu? Kig på folk som Figo og Zidane for ~25 år siden. Passer det med 10% inflation i forhold til topspilleres priser nu?

De der 8-12% er en tommelfingerregel, så man ca har en ide om, hvad man bør forvente at se i priserne. Akkurat som de normale inflationstal, du ser i medierne, reelt også bare er generaliserede estimater for prisstigninger og ikke en fast procentsats, som alt lineært er steget med.

Så nej Chelsea har ikke hevet pengene hjem, og de købte en spiller der ikke var færdigudviklet, og sælger en færdigudviklet spiller.

Du glemmer afskrivning. Chelsea har hevet pengene hjem, i det omfang man kunne forvente for en spiller som bare ikke har vist sig at være det, man håbede på, han ville udvikle sig til.

Og igen, Chelsea overbetale helt afsindigt dengang. Når du lægger lidt inflationsprocenter på og så stadigvæk får samme pris fra City nu, i en situation hvor deres forhandlingsposition er optimal, så er det jo umuligt at komme udenom, at City må have betalt samme overpris som Chelsea gjorde.

Selvfølgelig kunne man jo altid have ønsket at sælge ham for endnu mere, men der skal jo også være et marked for det. Og det var der ikke med Enzo. City kunne have insisteret på kun at betale 80 og ellers lade Chelsea hænge på ham. Det valgte de så ikke at gøre.

At sætte ny salgsrekord med en giftig spiller, der er gået i strejke, er hadet af klubbens fans, og som endvidere ikke rigtigt passer ind i det træneren gerne vil, det er altså ikke dårligt. Tværtimod.

Derudover så er det fair nok at sige, at man kun havde én interesseret køber og derfor kunne man ikke sætte klubber i budkrig om Enzo, men omvendt er man jo også nød til at kigge på, hvem den køber er. Det er ikke Real Madrid eller Barcelona, det er derimod en klub fra egen liga, som må formodes anses som en direkte konkurrent. Den konkurrent har så nu både svækket sælgende klub og styrket sig selv. Det skal prisen selvfølgelig også afspejle.

Chelsea er ikke svækket af at sælge Enzo, som jeg ser det. Tværtimod ville det være et problem, hvis han ikke blev solgt.

Det er så selvfølgelig korrekt, at City forventer, at det styrker dem at købe Enzo. Det gør det måske også på kort sigt. Men Enzo er giftig som person. Han tænker ikke på holdet, der er årligt tilbagevendende bøvl med hans opførsel uden for banen, og han vil super gerne til Real Madrid.

Og hvis Maresca ikke slår til og bliver fyret, tror du så han er den mindste lille smule mere loyal over for City end han var over for Chelsea? Nej vel?

Men det er ikke længere et problem for Chelsea. Hele den hovedpine er nu definitivt lukket og slukket. Der er ryddet op. Fokus er tilbage på at spille fodbold. Ikke noget pis og papir om Real. Ikke nogen idiotisk lortespasser-sang om mødre og fædre fra Afrika. Bare fodbold.

Nu er alt det elendige støj i stedet blevet Citys problem. For at være ærlig, så ville jeg have været fint tilfreds at sælge ham for 100. Det ville have været det værd at slippe af med ham. At vi faktisk får 125 er bonus.

Ja, Enzo på sit absolut bedste er en helt afsindigt god individuel spiller. Men kravene for at få ham på sit bedste er for store. Det koster for meget for alle andre. Og Enzo på måske 80% er ikke besværet værd.

Her i starten skal det nok se fint ud for City. Det gjorde det også i Leicester. Det gjorde det også i Chelsea. Lige indtil det ikke så skide fint ud og intet rigtigt fungerede.