Hans førsteberøring og manglende fart er de største problemer ved Morata. Dernæst er der en helt anden fysik i PL, så det er på ingen måde givet at han bliver en succes.
Det med førsteberøringen kan der måske være noget om, men at du skriver, at Morata er langsom, viser bare, at du ikke har set særlig mange Real Madrid-kampe i den netop overståede sæson. Han er en eminent kontraspiller, og han er bestemt ikke langsom.
Som andre også har påpeget, så bliver han dog nok aldrig førstevalg i Real Madrid pga. sine begrænsninger som spilopbygger. Hertil er Benzema ham overlegen, og selvom franskmanden så nok er dårligere til at score mål end Morata, så er han bare bedre i samspillet med Ronaldo, hvilket er ufattelig vigtigt for Los Blancos´ angrebsspil. Med den rigtige service tror jeg virkelig, at Morata kan blive en succes hos Manchester United. Han er dog ikke typen, der skaber chancer helt af sig selv. Han er en klinisk afslutter, der både er fysisk stærk, hurtig og god i hovedspillet.