Hvad er det du synes MO har gjort bedre end Sepp?
Sepp lagde grundstene til vores succesfulde landshold i 80´erne og 90´erne samt han var medvirkende til at landsholdet blevet drevet professionelt. Han var dog sammen tid så heldig at Allan Simonsen, Morten Olsen, Michael Laudrup. Frank Arsensen, Søren Lerby, Ivan Nielsen, Allan Hansen, Klaus Berggren og John Sivebæk alle kom til i årene før eller lige efter hans tiltræden og det gav ham rigtig gode arbejdsbetingelser.
Morten Olsen overtog et landshold der med nød og næppe kom til EM 2000 og havde et forfærdeligt EM. Flere stoppede efterfølgende landsholdskarrieren og Laudrup brødrene havde få år forinden. Han skulle bygge et hold op omkring hans system og med vores nations størrelse og materiale i mente lykkes det rigtigt fornuftigt ved at kvalificerer os til fire af de seks næste slutrunder. Jeg er lige så skuffet som alle andre over at vi ikke kom med i 2014 og 2016 men Morten Olsens 16 år som landstræner var som helhed en succes.
Derudover er det ingen hemmelighed at han afviste Tyskland, Belgien og Holland da han var dansk landstræner. Mon ikke de fodbold kyndige personer i de lande havde et andet syn på ham end proletariatet herhjemme?