Vil lige minde om at Danmark tabte til et elendigt skotsk hold i slutningen af 21 og i 22 har tabt 5 ud af 12 kampe og spillet en enkelt uafgjort. Der er ikke ret godt. Danmark tabte to gange til Kroatien og fik røvfuld af Holland. Hold som vi burde kunne matche. Nederlaget til Australien var bare kulminationen på et dårligt 2022.
Vi tabte en - for os - totalt ligegyldig kamp til Skotland hvor halvdelen (eller mere) af holdet meldte afbud. Og det er muligt det var et elendigt skotsk hold, men det var et skotsk hold der præsterede den bedste kvalifikation i mands minde med 23 ud af 30 mulige point. 2,3 point i snit havde givet dem en 1. plads i Gruppe C, D, G og H og var bedre eller på niveau med hold som Portugal, Spanien, Italien, Schweiz, Frankrig, Holland, Kroatien, Rusland og Polen.
At vi taber på udebane til Skotland i en kamp vi ikke har noget på spil i, er simpelthen ikke et problem. Det er det bare ikke. Særligt ikke når vi har vundet de foregående 9 kampe, som det eneste hold i Europa ud over Tyskland. I 2022 har Skotland i øvrigt kvalificeret sig til Nations League A, og sidste år spillede de uafgjort mod England til EM.
Vi burde kunne matche Kroatien og Holland ja. Men tabte. Tilgengæld burde vi ikke kunne matche Frankrig men vandt to gange. Vi burde kunne matche Serbien og bankede dem med 3-0. Og så går det vel lige op?
Vi har simpelthen ikke - VM fratrukket - haft et dårligt 2022. Det er nøgternt set FORKERT. Men det trækker voldsomt ned, at vi tabte til Australien og røg ud.