Snak

Mere indhold efter annoncen

Næstved bryder med serber efter et halvt år

tirs 20. aug 2019

Næstved stopper samarbejdet med midtbanemanden Damjan Krajisnik efter et halvt år.



Læs hele nyheden her
Tja, så mangler der igen 3-4 tilgange før man er oppe på de 20-21 konkurrencedygtige markspillere som ledelsen har stillet i udsigt. Derudover må man nødvendigvis hente en målmand med niveau til 1. division, selv de sportsligt ansvarlige må da efterhånden kunne se at det ikke holder med Lasse Mikkelsen på nuværende tidspunkt. Det bliver et par travle sidste uger i transfervinduet hvis ledelsens egne udmeldinger skal tages seriøst, men det skal de nu næppe, ledelsen har for længst vist sig fuldstændig utroværdig.
@Svemark

Jeg er enig i, at der mangler et alternativ på målmandsposten, men det er jeg nu også sikker på, at ledelsen er opmærksom på og vil gøre noget ved.

Til gengæld er jeg helt uenig i, at ledelsen er utroværdig. Jeg synes, at ledelsen har lagt en linje, som de er tro imod, og som de arbejder målrettet efter. Fan- og sponsorarrangementerne i sidste uge gav os et glimrende indblik i planerne, både på kort og langt sigt. Og jeg har stor tiltro til både de nye ejere og den nuværende ledelse.

At man kan være uenig i den linje, der er lagt, eller at man ikke forstår den, har jo ikke noget med utroværdighed at gøre.

Nu skal vi "bare" have vendt bøtten og få nogle sejre på kontoen. Og det må godt starte i aften i Nykøbing.
Enig!
Jeg indrømmer at jeg er en af dem der har kritiseret ledelse og ejere, men mødet gav lige netop det der skulle til for at forstå projektet og strategien, at det møde så burde have været afholdt for længe siden er en anden sag. Det var jeg med til at give dem kritik for, men vi kan alle fejle og nag har sjældent bragt noget godt med sig, så jeg vælger at hoppe på den konstruktive vogn og så fremad i håbet på at se planen sætte sine spor på grønsværen. Når det er sagt så ER målmandsposten det svage led og det skal løses, men det er så åbenlyst at det kun kan være et spørgsmål om tid før vi har en forstærkning der. Og helt rigtigt at lade Damjan gå, han har ikke det niveau der skal til og spærrer blot plads for forstærkninger.
Godt at hører, på med Vanten
Jep og med et smil ;-)
Hvornår er Prytz tilbage fra sin skade?

Er der noget estimat på det?
Infomødet i sidste uge overbeviste mig desværre på ingen måde. Jo, hele den langsigtede strategi med sats på egen ungdom lyder absolut fin, men den anden del med førsteholdet her og nu og i nærmeste fremtid udstillede ledelsens inkompetence.

Peter Nielsen gav en utroværdig gennemgang af de mange afgange denne sommer. Fx skulle det have været en overvejelse om man skulle lade Nikolaj Hansen gå, eller man skulle forlænge ”3-4 år”, en fuldstændig grotesk modstilling, selvfølgelig skulle man ikke forlænge 3-4 år med en spiller på 32, men en forlængelse med et enkelt år, som Nikolaj var parat til ligesom sidst han forlængede, havde da været relevant. Norouzi havde man angiveligt sagt farvel til fordi han ville spille venstre back, og det kunne man ikke tilbyde. Men lige siden Mogens Krogh flyttede ham op på midtbanen har han kun udtrykt tilfredshed med det offentligt, og Helsingør har også hentet ham for at spille på midtbanen, og det er der han spiller lige nu i Helsingør. Christoffer Petersen skulle være skiftet fordi han ville være førstemålmand, men alt hvad han bad om var fair konkurrence, hvilket der absolut ikke var under Pabon, som ikke gav Christoffer spilletid overhovedet i de tre første testkampe. Tobias Christensen skulle være sendt videre fordi han ville have en helt anden kontrakt end den indgåede – ikke et ord om den verbale voldtægt han var udsat for fra Pabon.

Om Pabon fik vi bare at vide at han skulle være der uagtet hans grænseoverskridende opførsel, som man dog retfærdigvis tog kraftig afstand fra. Hvorfor der blev forlænget med Hemmingsen når man ikke ville have ham, kunne vi ikke få en forklaring på. Per V. Hansen blev så hentet ind efter et langt, langt rekrutteringsforløb, hvor man havde is i maven, for man ville være grundige og finde den helt rigtige, hvorefter det åbenbart bare var gået galt fordi Per V. Hansen ”ikke kunne se sig selv i jobbet”. Undskyld, men hvem er det så der ikke har været grundige nok alligevel? Per V. Hansen blev på mødet implicit udpeget som en løgner, her må hver enkelt selvfølgelig afgøre om man stoler mest på ledelsen eller Per V. Hansen, jeg har mest tillid til Per V. Hansen. Efter selv at have oplevet Ricky Pabon på sidelinjen, forstår jeg fuldt ud at Per V. Hansen ”frabad mig ’samarbejdet’ med Rick” (bemærk at han selv i sit åbne brev satte ”samarbejdet” i citationstegn). Nu har man så på blot 10 dage fundet en spansk træner i USA, så kan man selv tænke sig til hvor grundig og velovervejet den ansættelse er.

Det var også chokerende for mig til mødet at erfare at man tilsyneladende ikke har gjort sig overvejelser om hvor hurtigt den nye trup med forskellige kulturer, sprog osv. er sammenspillet og har genetableret holdånd til at være konkurrencedygtig i 1. division. Peter Nielsen har meldt ud at man ikke regner med at komme i nedrykningsfare, men det bygger åbenbart ikke på konkrete delmål for hvor mange point der realistisk bør være hentet hvornår. Det overrasker forhåbentlig ikke nogen at pointhøsten de første adskillige kampe bliver meget begrænset, men enhver ansvarlig ledelse må vel også have en kalkule for pointhøsten derefter, når man åbenbart mener at man overhovedet ikke gambler ved at skifte stort set hele truppen inden en sæson med hele tre nedrykkere. Nedrykning til 2. division har man øjensynligt end ikke overvejet, i hvert fald viste mødet at man intet kendte til de skrappe regler for brug af ikke-EU-spillere i 2. division. De vil ellers betyde at vi efter den nedrykning som jeg personligt anser for næsten uundgåelig, vil skulle skifte voldsomt ud i truppen igen allerede næste sommer.

Så sent som i dag citeres Peter Dinesen i øvrigt på sn.dk for at "vores trup er bredere end nogensinde"!!! Så skal man vist tælle den yderste 16-årige ungdomsspiller med som klubben tillader sig at medregne til truppen.

Nej, ledelsen fremstår ærlig talt stadig ikke særlig troværdig eller tillidsvækkende for mig efter mødet i sidste uge.


Annonce