Man bakker jo op, om de aftaler, man indgår, indtil man ikke gør det længere! Jeg er helt enig i, at kampen mellem nr.3 og nr.7 er en studehandel, der afføder spørgsmålstegn ved spillets integritet. Det skulle alle klubberne have tænkt igennem, da de blev grådige og tilbudt en mere økonomisk attraktiv struktur med en bedre tv-aftale, hvis de ændrede den daværende lige-ud-model til en med et slutspil.
Klubledere skal selvfølgelig holde sådanne holdninger ved mødebordet, men som fodbold-menneske er det forståeligt nok svært, når man selv involveres i netop dette opgør. Mon ikke, senest også med AGF sportsdirektøren, der ærgrede sig over det manglende mesterskab til FCK, at strukturen kommer til debat? Ingen med rødbedefarvet pas, kan vel være uenig i, at det er sportsligt at foretrække, at nr.3 skal spille europæisk, ligesom ingen vel kan være uenige i, at nr.2 bør få Europa League pladsen frem for pokalmestrene.
Det er vel en sag, hvor man både kan være enig med Claus Thomsen og FCK på en og samme tid? Det interessante bliver jo, at se om FCK følger op på kritikken og sætter handling bag ordene og tilkendegiver et ønske om at ændre strukturen ved forhandlingsbordet. En struktur der på lange stræk tilgodeser økonomi og eksponering med den downside, at spillets integritet udfordres! Så det er jo i bund og grund et spørgsmål om penge over moral for de danske klubber. Udfordringen er jo, at de klubber, der ikke kommer i top-6 ikke har det store incitament til at give slip på deres gulerod, 7.pladsen.
Det synes, set udefra, som en fantastisk studehandel for de mindre klubber og rettighedshavere at opsige lige-ud-modellen til fordel for en model, hvor Europa dumper ned som en appelsin i turbanen på en tilfældig 7.plads. Mit bedste gæt er, at det bliver endog meget dyrt at fravriste de mindre klubber den mulighed, selv i retfærdighedens navn. Det er jo let købt for, til eksempel Randers i år, at underspille kampens berettigelse udadtil i ugen op til kampen og så sætte sig ved Divisionsforeningens mødebord og kæmpe for den med næb og klør bag lukkede døre.
Jeg forstår PC og Neestrup 100%, og det tjener da i den grad de to til ære, at de først efter at have vundet den, taler om alle dens "skævheder". Så må Claus Thomsen og Divisionsforeningen gøre, hvad chartret siger, men forhåbentlig er det så startskuddet til at kigge på modellens åbenlyse uretfærdigheder.