FCK har ret beset Superligaens ringeste stopperpar i Gabriel og Hatzidiakos. De koster begge, for gud ved hvilken gang i denne sæson, mål pga manglende indsats og manglende overblik. Denne gang koster de tilmed et mål hver med få minutters mellemrum, der vender en 1-0 sejr til et 1-2 nederlag.
Neestrup bør selvfølgelig fyres, jeg tror simpelthen ikke længere der er tillid mellem træner og spillertrup, og det går begge veje.
Men det bliver ikke let for den træner der skal tage over efter Neestrup, når han skal arbejde med en FCK trup fyldt uduelige og ugidelige lejesvende, der kun gider at fokusere og præstere i de store og vigtige kampe. Det er en gåde for mig og sikkert også for de fleste andre, hvordan det er lykkes for Sune Schmidt at sammensætte en så dyr og så dårlig spillertrup. FCK står jo til sommer overfor en sportslig udrensning af historiske dimensioner. En kommende ny sportschef skal finde en ny cheftræner. Jeg vil også tro han skal hente en 8 til 10 nye nye spillere, samt skille sig af med et tilsvarende antal spillere i den nuværende spillertrup. Jeg tror faktisk heller ikke, at FCK formår at kvalificere sig til Europæisk fodbold i denne sæson. Jeg kan ihverfald ikke se det FCK hold jeg hidtil har set i foråret kvalificere sig til Europa. Hverken via en pokalsejr eller syvendeplads og efterfølgende kvalkamp på udebane.