Snak

Mere indhold efter annoncen
Bayern München har da haft flere topspillere i bestyrelsen. Det har Real Madrid, Barcelona, Juventus, PSG også. Så jo, bestyrelser har også mennesker der forstår sig på fodbold. William Kvist var også, men han var der for at tage en for holdet.


Fordi de har haft det, gør det jo ikke til normen, eller til et rigtigt valg. I øvrigt er William Kvist lidt en særlig case, da han havde en vis bestyrelse og generel uddannelse der kan bruges i sådan en kontekst.

Det er ikke god bestyrelses governance at sætte folk ind, blot fordi de har en vis erfaring i et af datterselskabernes industri. En bestyrelse sammensættes af forskellige operative kompetencer, nogle gange også af folk med specifik viden om den givne industri, de er der ikke fordi de tilfældigvis har været en god software udvikler, en god bildesigner eller en god fodboldspiller. Det er totalt no-go i bestyrelsessammenhæng. Og så er det vigtigt at huske på, at FCK er et datterselskab i koncernen Parken. Og kun, finansielt, det næst vigtigste efter Lalandia, så Parken har næppe behov for at have en fodboldfagperson i bestyrelsen. Det bør aktionærerne ikke tillade. Det man istedet kan gøre (og er det i øvrigt ikke det Bayern gør? Ajax gør det for eksempel og Barcelona også på sin vis, med en 17 mand stor bestyrelse delt op i sportslige og ikke sportslige kompetencer) er at lave en sportslige bestyrelse/rådgivningsenhed der overser FCK, men Parkens bestyrelse - den skal fokusere på at skabe værdi for koncernens aktionærer. Ikke FCK’s fans.
@MikeMikeson
Nu har jeg godt nok ikke helt styr på de tørre tal, men umiddelbart når Nees ikke Ståle til sokkeholderne(!)
Intet mindre end sindsygt at den mand ikke længe er fyret. At man kan få et så dyrt et hold til at præstere så håbløst uge efter uge, han ligner en mand uden taktisk overblik eller forståelse.
@fodboldjedi


FCM har jo netop et fodboldkyndigt bestyrelsesmedlem i Simon Kjær. Det er jo i sidste ende bestyrelsen der skal træffe de endelige beslutninger om trænerfyringer/træneransættelser, spillerindkøb/spillersalg, og om ansættelse af sportschef.

Skjærbæk og Seier gad ikke at høre på Williams kvists anbefalinger om at investere i FCK både på og uden for banen, i stedet for at udbetale udbytte til aktionærerne. Kvist røg ud af bestyrelsen, og Skjærbæk og Seier har de sidste tre år udbetalt godt 300 mill kr til sig selv og de øvrige aktionærer. Samtidigt står FCK med forældede træningsfaciliteter, sammenlignet med det FCM, AGF og Brøndby kan tilbyde deres spillere og akademi talenter.
Neestrup har råbt på en ægte der i de seneste tre sæsoner. Han fik Moukuko. Ikke ligefrem en naturlig nier, og han ligner et kæmpe flop til en pris af 40 mill kr. Jeg tænker stadig de griner højlydt hos Dortmund.
Efter Matssons skade og salget af Froholdt, som Neestrup advarede mod, men som bestyrelsen alligevel gennemtrumfede. Så bad Neestrup om to centrale midtbanefolk. FCK endte med en sidste øjebliks panikhandel i AGF, hvor CV røvrendte Sune og FCK ved at sælge Mads Emil Madsen til FCK for 30 mill kr.

Alt imens kan FCK ikke være med økonomisk når FCM henter Billing for 40 mill kr. Men man kan godt bruge 30-40 mill kroner på lottokuponer som Garananga, Sarapata...

Sune schmidt har selvfølgelig en stor del af ansvaret for de handler. Men bestyrelsen i FCK har givet det endelige grønne lys til de handler. Og de gav også grønt lys til at ansætte Sune Schmidt som sportschef i FCK.. Og med al sandsynlighed var det samme bestyrelse der vendte tommelfingeren ned til at forsøge at hente Billing for næsen af FCM. Havde bestyrelsen truffet alle de valg, hvis der i bestyrelsen have siddet en fodboldkyndig tidligere topspiller? Det får vi aldrig at vide. Men i min optik har FCK truffet flere dårlige sportsligt strategiske beslutninger end gode de seneste tre år.
Men der må da være nogle tilhængere der frygter at han ikke bliver fyret. Ledelsen i klubben virker jo fuldstændig handlingslammet og jeg kaster sgu lidt op, hvis de stadig står bag ham. Han er jo håbløs i den klub.
Annonce