Tacklingen på Foden er et klokkeklart bevis på, at dommeren i den her kamp fuldstændig har mistet overblikket over reglerne. Bolden er stadig i spil, Foden har afsluttet, og forsvareren kommer bragende ind og stempler ham. Ifølge Law 12 er det her så simpelt, at enhver dommerelev på første kursus kan dømme den: “A tackle which carelessly or recklessly makes contact with an opponent → direct free kick / penalty.” Der er ikke noget at diskutere. Der er ikke nogen gråzone. Det er straffespark — hver eneste dag, i hver eneste liga, under hver eneste fortolkning. At dommeren alligevel vælger at lade spillet fortsætte, er ikke bare et dårligt skøn, det er en direkte fejl i forståelsen af reglerne. Når bolden ikke har forladt banen, og tacklingen rammer spilleren og ikke bolden, så er der kun én korrekt beslutning. Og alligevel formår han at overse den. Og hvad laver VAR? Tilsyneladende ingenting. Det her er én af de situationer, hvor VAR bare skal sige: “Kammi… kig lige igen. Han bliver jo stemplet.” I stedet står vi tilbage med endnu et eksempel på, at dommeren enten ikke ser det, ikke forstår det, eller simpelthen ikke tør tage beslutningen. Uanset hvad, så er det pinligt. Hvis man ikke kan dømme så åbenlys en forseelse, så er man ikke bare bag om dansen – man står helt ude på parkeringspladsen og leder efter musikken.