Snak

Mere indhold efter annoncen
@Mark Breton

Ingen anfægter alle dine fine pointer. Dem er jeg sådan set enig i. Ledelsen gør mange ting rigtigt, og som du selv påpeger, er der mange sundhedstegn: forlængelser med gode folk, trods alt, Aslani er spændende, Jesper Christiansen er rigtig spændende, og dejligt med vedligeholdelse af sponsornetværket. Ingen giver op her, MEN!
AB har bare notorisk et alvorligt problem, som har været et problem i årevis, og den væsentligste grund til nedrykningen i den forgangne sæson: Defensiven er tæt på ikke-eksisterende. Man har syltet den i årevis, og håbet på, at flot fodbold og gode offensive takter var nok. Pt. er klubben i en situation, hvor Matti Olsen som jeg ser det er den eneste midterforsvarer i hele truppen! Skal vi gå til sæsonstart på den måde om en måned? Og så kommer den: “men mon ikke, de henter nogle nye?” Det har jeg bare også siddet og håbet på i mange transfervinduer, efterhånden. Hvis de også sidder på hænderne denne gang, er det så meget til grin, at jeg på nuværende tidspunkt næsten ikke kan forestille mig det ske... Men jeg tør desværre ikke udelukke muligheden: Matti Olsen og midtbanespilleren, Rasmus Nielsen i midterforsvaret, uden reserver. Dvs. et fejlcastet midterforsvar, som er fucked det øjeblik, nogen bliver skadet eller får karantæner.
.
De unge spillere/talenter man har rykket op kan man jo seriøst ikke forvente på nogen måde skal være afgørende for en oprykning eller være i nærheden af fast spilletid i en hård 2 div.
De har alle spillet U19 divisions fodbold for et bundhold - forvent da ikke at de gør forskellen på seniorniveau i 2 div. Nu må vi lige være lidt realistiske her.
Når nu folk har så travlt med at kritisere defensiven må jeg da lige konstatere, at vi da heller ikke har et seriøst angreb - hvem er det lige der skal score målene - Thomsen og Holten er væk ! og de erstattes ikke uden videre. Igen jeg har desværre også en formodning om at pengene ikke er tilstede til særlige yderlige signinger - kunne man ikke holde på KK ! hvad kunne Hvidovre tilbyde der var bedre ? Og hvorfor kunne man ikke tilbyde Høgh en evt. trænerrolle på sigt. Da bedre end at hive en 38 årig reservemålmand ind. Nå jeg krydser det hele - men forventer en sæson på det jævne i 2. div.
Jacob Albrechtsen har spillet i AB, siger du?

Jeg gætter på at han bliver forvekslet med Jacob Berthelsen. Var selv i tvivl.

Jeg synes helt ærligt ikke at man kan forlange af ABs fans at vi skal være optimistiske? De sidste 15 år har budt på nedtur efter nedtur, de sidste fem år med nedrykning - eller reddet i sidste spillerunde. Og med den nuværende ledelse i sædet har jeg ingen grund til at tro at vi kommer i nærheden af at spillle om oprykning til 1. division. ABs selvbillede er, at man hører naturligt til i subtoppen af dansk fodbold. Sandheden er at vi kommer til at kæmpe for os oppe i 2. division. Vi skal møde Hvidovre med Aabech på holdet i første kamp. Er der nogen herinde, som ikke forudser ar vi bliver totalt overmatchet?! Som vi i øvrigt blev det i en hel sæson i 1. division.

Frandsen hentede Aabech. Avarta hentede Albrechtsen. Selv ikke dinosaurerne gider at spille for os. Vi har blødt 5-6-7 profiler uden nævneværdig tilgang. Vi skal vist nok være tilfredse med at være endt i pulje med to oprykkere fra DS...

Så jaja, lad os håbe det bedste, men man er idiot hvis man synes det ligner indgangen til en bare nogenlunde lovende sæson.

Now, prove me wrong.
kortlink.dk/2umnc
Lillebror Albrechtsen var ungdomsspiller i klubben sammen med Nicolai Jørgensen, Thelander, Boysen osv. Han blev ikke vurderet god nok, da han rykkede op som senior hvilket en karriere i Avarta også kunne vidne om var en rigtig vurdering.
Hold nu op, venner. Træningen har været i gang i 3(!) dage og der er en måned til turneringsstart. Det er da ikke unormalt at truppen ikke er på plads endnu. Og helt ærligt, så lever jeg fint med at klubben har is i maven og ikke bare skriver kontrakter i ren panik - eksempelvis med Albrechtsen. Klubben har valgt en ung linje, og så skal de trods alt have ros for ikke at lave mærkelige signings(endnu i hvert fald). Mon ikke der kommer en røvfuld spillere til prøvetræning det næste stykke tid? Vent nu lige med at gå i panik. Hvis vi nærmer os tilstande som i Horsens kan vi tale om det, men simpelthen ikke en måned før turneringsstart og tre dage inde i pre season!
Med det hold syntes jeg nok AB burde havde kunnet blive hængende i 1. div. sidste sæson. AB forstærkede sig markant, men trænerteamets valgte spillestil med højt pres, viste sig for kostbart og for let at læse. Først da Ove C. og Søren Bjerg kom til blev dette ændret, og der trillede en del sejre og betydeligt forbedrede resultater ind, bl.a. over Roskilde og Nykøbing. Skal man klandre ABs ledelse for noget, ja så er det vel trænervalget, den må de så tage på sin kappe, men det er de sikkert også godt klar over nu bagefter.

Det virker som om ABs ledelse arbejder ud fra et ønske om et mere tilpasset omklædningsrum, som kan løfte engagementet til et højere niveau, end måske flere af de ældre syntes kunne. Det er vel derfor man ser ellers gode ældre spillere ikke få forlænget sin kontrakt. Det tror jeg er vigtigt, når man også skal motivere de mange nye unge spillere.

Jeg syntes ABs ledelse har set ganske rigtigt ind til nu med den grundstamme man har sammensat. Som jeg læser det har man allerede lavet mange nye aftaler og gentegnet med de ikke så få 1. div. spillere man helst ville have skulle blive. Klart det skal suppleres med både rutine og talent, men det tror jeg også kommer stille og rolig på plads den kommende måned. Jeg syntes det er rigtigt, at der ikke hentes spillere i panik, som Internationale gerne ser, men erklæret søger 3-4 rutinerede spillere mere, og det skal nok komme, især en central midterforsvarer, det er jeg enig i, men det tror jeg også der arbejdes på. Denne rettidige omhu tiltaler mig og det er på tide at AB begynder at praktisere den. Det bliver meget spændende at følge, jeg tror egentligt vi får et ret underholdende AB hold at se næste sæson, hvis stilen holdes.
@Mark Breton:

Super velskrevet og positivt indlæg - jeg er 100% enig med dig! Jeg har ikke været så spændt på en sæsonstart siden 09/10. Sidste gang vi røg ned var det spændende og til tider et nervepirrende gensyn med den tredje bedste række, fordi vi død og pine SKULLE vinde over alle de andre "dernede".
Men denne gang lader det til at man for alvor tager skeen i den anden hånd ift at genopbygge klubbens 1.senior. Istedet for alskens for alskens divisions-journeymen henter man denne gang unge, sultne spillere. Nuvel, man kan betegne disse som lottokuponer fra superligaklubbers overskudslager, men man kan også se dem som sultne, læringsivrige spillere der kommer dugfriske ind fra professionelle træningsmiljøer.

Det er da i det mindste noget nyt sammenlignet med den elefant kirkegård af spillere vi tidligere har hentet forstærkninger fra. De kan byde ind med nok så meget og være profiler osv, men det er svært at opbygge et aggressivt hold, hvis hele grundstammen er inde i den der "drosle lidt ned og tænke på en civil karriere" fase.

Men vi skal være tålmodige nu, og erkende at selvom det er lidt af et hadeord for mange fodboldfans, så er vi nu inde i en PROCES. Fuld opbakning herfra!
1. Klaus Lykke 2. René Henriksen 3. Jan Bjur
Annonce