Maradona-Messi
Det giver ingen mening det du skriver. Hvordan skulle flere klubber have mulighed for at blive mestre hvis strukturen ændres? Hvilke fordele skulle AGF og FCN have i kampen om mesterskabet ved at Fredericia og Hobro spiller i Superligaen og hvilke fordel har FCK og FCM nu?
Du glemmer måske at i første halvdel af 90erne var der også et slutspil og her vandt Brøndby, Lyngby, Silkeborg, Aab - herefter blev det ændre til en ren ligeturnering og så vandt Brøndby 3 år i streg.
Nuværende system har fungeret siden 2016/17 og siden er det kun sket en gang at samme klub har vundet 2 år i streg og hele 8 forskellige klubber har vundet medaljer.
Og hvis du vil have 16 hold der møder hinanden 2 gange så forkorter du ligaen, færre kampe (færre indtægter) hvilket typisk vil betyde en længere vinterpause - hvordan hjælper det de klubber der spiller Europæiske kampe i November, December, Januar og Februar?
Hvis vi så antager at du har ret og flere klubber kan blande sig i toppen, hvordan hjælper det så DK? Jeg tro ikke DK kommer til at klare sig bedre internationalt ved at det er forskellige klubber der deltager i Europa for de vil således ikke være seeded men altid skulle slå et større hold nu for at komme i gruppespillet.
Jeg er overbevist om, at turneringsstrukturen har noget med det at gøre. Superligaens mærkelige sammensætning rent strukturelt hjælper ingen, og det er jo også derfor, man heller ikke ser de store ligaer forfølge dette spor.
Nej, det er fordi, Tyskland, Spanien, England, Frankrig ect har så mange klubber med så høj kvalitet at de ikke behøver det.
Efter min mening ville det optimale være en liga med 16 hold og 2 nedrykkere (og evt en play off), da klubberne på denne måde tør tænke mere langsigtet end blot én sæson, hvor målet udelukkende er overlevelse og ikke udvikling af hverken spillestil eller talenter.
Man kan godt tænke langsigtet selvom man ikke spiller i superligaen og man kan også godt udvikle talenter og spillestil. Den dansk liga er jo faktisk i top 3 når det kommer til lav gennensnitsalder på spillerne.
Det kan selvfølgelig have en konsekvens i form af knapt så høje tilskuertal, men det vil efter min mening have den altoverskyggende fordel, at klubberne kan have en lidt sløj sæson uden at skulle ud i en eksistentiel kamp for overlevelse.
Færre tilskuere (foran skræmer) betyder færre TV penge (og flere hold til at dele dem hvis du vil udvide ligaen). At man kan spille en sløj sæson uden det har konsekvenser kan på ingen måde blive et kvalitetsstempel. Flere hold vil tilgengæld betyde at flere hold ikke har noget at spille for.
Jeg har altid holdt med danske hold i europæisk sammenhæng, men det gør jeg ikke mere. Med den efter min mening dårlige Superliga-struktur, hvor de (mere eller mindre) samme hold spiller om mesterskabet for sig selv pga strukturen og den dertilhørende europæiske deltagelse, skaber det en økonomisk ubalance, der er ude af proportioner. Nuvel, der tilfalder de andre Superliga-klubber lidt "tør-øjnene-penge" for danske holds europæiske deltagelse, men afstanden fortsætter blot med at blive større. Så det bedste for "min klub" er (i hvert fald på kort sigt), at de danske europæiske deltagere klarer sig skidt... så det håber jeg desværre på!
Spanien, Frankrig, Tyskland, England har en "normal" struktur, men hvis jeg ikke tager meget fejl så er det de samme hold der vinder år efter år (med få undtagelser). Bayern har vundet de sidste 11 år ud af 12, City har vundet de sidste 5 gange ud af 6, i Spanien skal du tilbage til 2004 for at finde en vinder der ikke var Barcelona, Real eller Atletico og i Frankrig har PSG vundet 10 gange ud af de sidste 12. I Italien er det pt mere blandet, men det er ikke mere end 3år siden at Juventus´ stime på 9 mesterskaber i streg blev brudt (og før det vandt Inter 5).
JEg kan som sådan godt have sympati for du gerne vil tilbage til ´de gode gamle dage´, men at tro det vil gøre dansk fodbol bedre kan jeg ikke se, tværtimod.