Fx. syntes jeg bestemt Ståle er i sin gode ret til at fravælge spillere af forskellige årsager - det jeg syntes han gør forkert i denne sag er at gå ud offentligt og proklamere sin forbundets beslutning.
Norge som land vil ikke arbejde sammen med Rusland længere. Norske virksomheder går offentligt ud og lukker deres russiske afdelinger. Men at Ståle går ud og gør det samme, på linje med norsk politik, er for meget?
På den måde har han både travlt med - på en selvforherligende facon - at trutte i sin egen trompet, samtidig med at han offentligt sætter en spiller i gabestok indtil han makker ret - det har sjældent en særligt positiv og konfliktnedtrappende effekt. Men til gengæld bully’er han alle andre til at indordne sig, hvis ikke de vil have samme behandling.
Det er jo udelukkende din tolkning. Han er ikke selvforherligende fordi han i et konkret, og aktuelt tilfælde toner rent flag, i direkte forlængelse af den officielle holdning hans land har taget.
Og at han skulle bully’e andre til at indordne sig er altså noget vås. De må helt selv om hvad de gør, nu kender de bare konsekvenserne og kan tage det med i deres beslutningsproces.
Du tillægger Ståle motiver du ikke aner om gælder eller ej. Det er udelukkende dig der vurderer at han gør det for selvpromovering og for at mobbe sine spillere til at indordne sig. Der er markant mere der peger i retning sf andre motiver al den stund at det norske fodboldforbund er 100% ombord med beslutningen.
Det provokerer mig, at Ståle føler sig berettiget til at trampe på en mand i al offentlighed, for at
1) Kunne fremhæve sig selv som en foregangsmand
2) Sætte et eksempel for at få andre til at indordne sig.
Jeg beundrer Ståle og det norske fodboldforbund for;
1) at tone rent flag og fortælle præcist hvordan landet ligger. Så kan hver enkelt spiller gøre op med sig selv hvor de har deres værdier og hvad der betyder noget for dem. Hvorfor skulle man dog holde det hemmeligt!?
2) sætte et eksempel som andre kan tage til efterretning så vi forhåbentligt ikke ser flere der aktivt vælger at støtte Rusland.
Men igen, det er dine egne tolkninger. Hvis du ser objektivt på det har han sagt at han ikke kigger mod Rusland når han skal vælge sine spillere. I denne tid bør det på ingen måde være en kontroversiel udmelding.
Igen bliver en mand der går lidt imod folkestemningen udstillet som en kæmpe skurk, fordi han træner/interagerer med atleter fra et andet land - så vidt jeg ved har det internationale samfund vel ikke enstemmigt besluttet at Kina er en kæmpe slyngelnation…? (selvom vi da godt kan blive enige om, at der foregår meget skidt i Kina).
Så mit spørgsmål er igen - hvor skal skråplanet ende, hvis man ukritisk må udskamme dem der går imod folkestemningen ?
Måske du skal oprette en anden tråd til det? For lige nu bidrager du blot med at afspore debatten.
Det handler om at Ståle og det norske fodboldforbund ikke vil udtage spillere som optræder i Rusland, fordi man har en konflikt med Rusland. Hvorfor blande en eller anden skiløber og hans træning af kinesere ind i det? Hvorfor bevidst afspore debatten? Hvorfor kan du ikke holde dig til emnet? Hvis man ikke vidste bedre så skulle man tro at du var løbet tør for “argumenter”, hvilket i øvrigt er fair, forhåbentlig bliver man klogere af en debat. Det er til gengæld ikke fair, men blot dumstædigt at fastholde sit standpunkt alene med pseuduargumenter der på ingen måde har noget med denne sag at gøre.
Pep: Min pointe er mere at man netop bør forsøge at adskille sport og politik. Ellers bliver det noget rod. Det er denne her sag et fint udtryk for. Jeg er skam godt klar over at Ståle ikke træffer denne beslutning i et vakuum.
Men sport og politik kan ikke adskilles. Hvorfor tror du VM er i Qatar? Hvorfor tror du Rusland havde et statsorganisationer dopingprogram? De knyttede næver ved OL?
Se evt dette tema, selvom det burde være til at gennemskue uden;
https://www.dr.dk/sporten/tema/sport-er-politikQatar har købt VM af en årsag og det er ikke kun at de synes det kunne være sjovt at se fodbold i en ørken, men fordi de kan bruge det til at promovere deres land.
Ikke at tage stilling er det samme som at tage stilling. Hvis man ikke siger fra overfor noget accepterer man de facto alt. Norge har ligesom Danmark og resten af EU sagt fra overfor Rusland. Det kan du så kalde dobbeltmoralsk eller hvad du vil, den del må du tage den med dine politikere til næste valg, men at en anden institution som ligeledes repræsenterer Norge følger deres ledetråd er altså ikke kontroversielt.
Politik er og har altid været i sport. Forhold dig nu til virkeligheden i stedet for en utopisk parallelverden hvor de er adskilte, for det er de ikke og har aldrig været det.