AaB skal ikke investere i noget som helst. Hele deres problem de sidste 10 år har været at de overinvesterer voldsomt og derfor ikke kan få økonomien til at hænge sammen. I 2025 havde de indtægter for 73 mio. og brugte 71 mio. på løn, hvilket er 97%(!!!).
Jeg er godt med på at drift ikke kan opnås på almene indtægter alene, men på nuværende tidspunkt er der ikke kalkuleret med de 48 mio. i eksterne omkostninger (stadion, faciliteter m.m.) som trods alt er relativt faste. De solgte spillere for 59 mio. og alligevel endte det hele i sølle +6 mio. på bundlinjen.
Overskud er bedre end underskud, men AaB-fans ved jo godt hvordan det er gået i 2026 indtil videre. Altså skal der skæres ganske voldsomt i lønposten hvis det skal køre rundt. Det er helt absurd så mange penge den klub har pisset væk over ikke bare 10, men 20 år.
Jeg håber da at AaB kommer tilbage igen, men de andre klubber har bare ikke stået stille i mellemtiden. Det er da træls at spille 1. division i et par år, men det er nødvendigt at skrue forretningen ordentligt sammen for at kunne komme op igen. Man kan jo ikke finansiere sin forhåbentlige overlevelse i Superligaen på et underskud i 1. division, når man engang rykker op.