Snak

Som jeg har skrevet et andet sted

Fra transfermarked til udviklingsroyalties
Fodboldens økonomi er i dag bygget op omkring transfers, hvor klubber betaler store beløb for at overtage spillere med eksisterende kontrakter. Men man kunne forestille sig en model, hvor fokus flyttes fra ejerskab af kontrakter til belønning af talentudvikling.

Modellen er enkel. Spillere kan maksimalt indgå étårige kontrakter, som hvert år kan forlænges efter gensidig aftale mellem spiller og klub. Når kontrakten udløber, kan spilleren frit vælge en ny klub. Dermed bortfalder behovet for transfersummer mellem klubber.

I stedet indføres en udviklingsroyalty. Alle professionelle klubber betaler eksempelvis 5 % af en spillers samlede registrerede aflønning til en central fond. Aflønning omfatter løn, bonusser, sign-on fees og andre økonomiske ydelser fra klubben. Fonden fordeler derefter pengene til de klubber, hvor spilleren har været registreret i alle sine udviklingsår.

Systemet kræver et centralt spillerregister, hvor alle ungdomsklubber registrerer spillernes udviklingsforløb. En stor del af denne infrastruktur findes allerede gennem nationale forbund og FIFA´s registreringssystemer. Derudover skal der etableres klare regler for, hvordan aflønning opgøres, så alle klubber konkurrerer på lige vilkår.

Forbedret belønningssystem
Modellen belønner klubber for at udvikle spillere frem for at handle med dem. Værdien følger spillerens karriere og ikke tidspunktet for et salg.

Samtidig får lokale og regionale klubber en mere stabil økonomi. I stedet for at være afhængige af enkelte store transfers kan de få løbende indtægter fra de spillere, de har været med til at udvikle.

Spillerne får større frihed til at vælge deres karrierevej, mens klubberne får stærkere incitament til at investere i gode træningsmiljøer, dygtige trænere og fastholdelse af børn og unge i sporten.

Mulige udfordringer
Den største udfordring er, at nogle af de største talentakademier kan miste en væsentlig del af deres nuværende transferindtægter. Det kan reducere deres økonomiske motivation for at investere massivt i talentudvikling. Men er det virkelig et problem?

Derudover vil systemet kræve international koordinering og fælles regler for registrering af spillere og opgørelse af aflønning. Det vil være en omfattende reform, som kun giver mening, hvis den gennemføres bredt på tværs af ligaer og lande. Men det ville følge EUs løn direktiv om løngennemsigtighed

Fodboldpyramidens renæssance
En royaltybaseret model vil flytte fodboldens økonomi fra handel med spillere til belønning af talentudvikling. Den vil styrke forbindelsen mellem de klubber, der skaber talentet, og den værdi spillerne senere genererer. Samtidig kan den skabe en mere solidarisk og langsigtet finansiering af talentudviklingen i hele fodboldpyramiden. Det er en markant ændring af den måde, sporten fungerer på i dag, men den adresserer også et grundlæggende spørgsmål; Hvem bør belønnes, når et talent lykkes. Den klub, der ejer kontrakten, eller de klubber, der har udviklet spilleren?

Det gavner da også små klubber, fordi de så kan binde dem i længere tid og tjene en større skilling?

Små klubber kan jo netop ikke binde så længe, da de ofte ikke vil have økonomien til det.... Ergo klar fordel for de store klubber....