Emilio viste til tider fuldstændig vanvittigt højt niveau! Desværre løb det også tit ud i sandet for ham, men jeg undrer mig alligevel over han ikke fik mere tillid og flere minutter på banen - særligt da vi lige pludselig heller ikke kunne score mål. Han var en af de få der kunne lidt ud over det sædvanlige. Som min gamle fodboldtræner altid sagde, når han kritiserede: "Vi har for mange der kan for lidt"..... Jeg ville meget meget gerne beholde ham, men selvfølgelig skal han ikke spille 2. division, så han ryger nok til Lyngby igen, men kunne vi så ikke få Warming retur ? :-)
Jeg håber for øvrigt alle dem der kritiserede Jens Olsen nu har indset hvor meget han fik ud af holdet. Jeg er kæmpe fan, og håber han på et tidspunkt kommer tilbage.
Jeg er dog også stor fan af Claus Jensen, og vi skal alle huske hvor stor betydning han har for, at klubben har rykket sig rigtig meget de sidste 5 år. Jeg er sikker på han nok skal få vendt skuden. Vi må prøve at bevare optimismen, men også være realistiske. Det bliver meget vanskeligt at komme tilbage til 1. division foreløbigt - særligt hvis ikke der kan tiltrækkes spillere udefra og vi samtidig ikke kan holde på de største talenter. Jeg er helt enig med Femmerbolden i, at når vi endelig har nogle rigtig dygtige talenter så flytter de til større klubber nærmest inden de overhovedet rammer førsteholdet. Det er dybt frustrerende, og den tendens skal vendes hvis der skal være noget som helst vægt bag ordene i visionen om 50%/30% egenudviklede spillere.
Og ja Pritty, vi skal have en trup på minimum to spillere på hver plads (22 spillere) - men mon økonomien er til det? Vi må håbe. Synes det er decideret pinligt, at vi i flere kampe i 1. division end ikke har kunnet udfylde udskiftningsbænken. Der SKAL være skarp konkurrence om hver plads! Truppen har været alt for tynd og lige pt. er den endnu tyndere....