Redigerettirs 17. jun 2025
Der er masser af fordele og ulemper ved den nuværende struktur og mængden af hold. Én jeg ikke synes der bringes op så tit, er de rækker der ikke lige er superligaen. For man bliver jo også nødt til at have andre rækker end lige superligaen med i overvejelserne. At udevide Superligaen til 16 eller endda 18 hold, kan da sikkert godt lade sig gøre. Du står så bare tilbage med en 1. division hvor alle former for professionelle forhold er fjernet og rykket op i Superligaen. Du vil få én række, der er kan klare professionelle forhold, og resten der i bedste fald har semiproffer rendende rundt. Jeg er ikke sikker på, at det er så sundt for fodboldpyramiden generelt, hvis forskellene på den bedste og den næstbedste gøres markant store.
Lige nu har jeg indtryk af, at vi har en 1. division der er ganske konkurrencedygtig, hvor der flere steder er professionelle forhold og infrastruktur, og hvor flere hold har begrundet grund til at tro på, at de kan drive en professionel fodboldklub og håbe på at rykke i superligaen. Måske er det ikke så dårligt for f.eks. talentudvikling, at spillere kan få erfaring i en meget stærk 1. division. I stedet for at alle hold skal spille superliga, kan man jo også overveje om man ikke gerne vil have en 1. division, der faktisk ikke er så skidt at have sit hold i? Og en række hvor det ikke er en økonomisk katastrofe for et superligahold at rykke ned i, fordi der faktisk også er bare lidt omsætning og interesse for den?
DK: FC Midtjylland
Mener at den danske Supercup bør genindføres!