Gigovic er formentlig fortid i OB, hvilket er ærgerligt, men forventet, da hans niveau er til mere end superligaen. Jeg er ikke fan af, at en sportsdirektør melder uafklarede ting ud til pressen. Det er efter min mening dårlig stil. Så hvis der stadigt var mulighed for at blive enige om en kontrakt, så synes jeg broen imellem parterne brændes på denne måde. Gigivic har kun været mulig at hente pga. krigen i Ukraine, så det er ikke realistisk at finde et lignende talent som erstatning. Jeg synes dog, at OB har fungeret fint uden Gigovic i efteråret, så hvis der er en større klub med flere penge, så skal han jo vælge dem.
Tverskov har tidligere ønsket at forlade OB, hvor han dog endte med at forlænge, og jeg synes, at han har udtjent sin værnepligt, og bør være fri til at søge til en større klub, gerne i udlandet. Det har ligget i kortene siden sidste forlængelse, at han skulle videre senest ved udløb. Det er naturligvis ærgerligt at miste en profil, men det var også forventeligt. Så alt det bedste til Tverskov fremover - dog ikke hvis han skifter til en anden dansk klub ;)
Det vigtige må være, hvad OB henter ind, senest til sommer for Tverskov og i dette vindue for Jebali. Det håber jeg Westrøm arbejder hårdt på, og det er de reele nyheder, hvor begge de nævnte udløb er forventelige :)
https://www.youtube.com/watch?v=IKiHife_Tw0