Meget ujævne præstationer i de første kampe har været med til at underminere projektet: Silkeborg burde vi have vundet over, men ligesom i flere af træningskampene kneb det med at omsætte stort overtag i possession til egentlige chancer. Derfra er det gradvist blevet værre, sikkert også pga. mangel på selvtillid: det er som om vores målchancer skal fødes under stort besvær og stor smerte, mens de chancer, vi giver væk, bliver alt for nemme.
Defensiven har været ok i store dele af mange kampe, men det nytter bare ikke, hvis modstanderen scorer på de sidste 5-10%, mens man selv ikke formår at score på deres sidste 5-10%.
Fodbold på superliga-niveau er et spil på marginaler, og vi har fat i for få afgørende marginaler. Derfra begynder tingene at falde fra hinanden. Jeg taler ikke om FCK-kampen, for FCK er bare et bedre hold pt, og det nederlag sejr lå i kortene , uanset hvornår FCK scorede.
Meldingen at ledelsen stoler på træneren er naturligvis alt andet end beroligende. Jeg ser det som en fejl at fyre Kent Nielsen nu, hvor en evt. ny træner vil have meget dårlige muligheder for at påvirke ret meget. Men derfor kan det selvfølgelig komme dertil, at der ikke er noget valg; hvis spillerne ikke tror på det længere, så er der ikke så meget andet at gøre. Jeg håber og tror, at det ikke er kommet så langt endnu, ligesom jeg håber og tror, at der heller ikke skal så pokkers meget til i den anden retning, før det ser bedre ud. Og glem slutspil: det er helt irrelevant pt. Der skal bedre spil, mere opportunisme, flere chancer og points til, før man overhovedet kan begynde at snakke om det.