Nærmer mig 50 år som VB-fan, og har i den tid oplevet en del modgang, men den tomhed jeg sidder med lige nu, har jeg ikke prøvet før. Der er ingen nerve i vores spil, meget få har hjertet med, men endnu være når der end ikke er stolthed at kæmpe for, så ser det sort ud. Lad os få dem på banen, der vil klubben og lad dem vise, at de som minimum er parate til at kæmpe en hvis legemsdel ud af bukserne. Når vi så rykker ned et brag, så er der i det mindste en stamme at bygge op omkring. Jeg er rystet, skuffet, forvirret og irriteret på samme tid, men trods alt stadig VB-fan forever