En utrolig stærk profil at hente, og en der har været rygtet til klubben i noget tid nu.
At man aldrig helt kan vide hvad man får, når man henter en ny spiller, køber jeg gerne ind på, men at man overhovedet ikke kan se igennem posen, og se det åbenlyse man henter, er jeg dog ikke enig i.
Vi ved trods alt, at der hentes en Bundesliga trupspiller, for et tophold (subtop).
Hvor mange superliga spillere, ville kunne gå ind og udfylde den rolle?
Jeg tænker umiddelbart kun de største profiler, og deres niveau kender vi trods alt.
At han ikke er fast mand, siger jo sig selv, for så var han aldrig en mulighed, at hente til Superligaen.
Men han var trods alt involveret i 35 Bundesliga kampe over de seneste to sæsoner.
Han kender Zorniger og hans spillestil, og har praktiseret den i flere sæsoner, end alle øvrige Brøndbyspillere har, og så har han været anfører for Leipzig i flere sæsoner, og sammenholdt med hans alder, ligner det noget, som Brøndbys unge midtbane, godt kunne få stor gavn af, som i sidste sæson ofte bestod af spillere på en 22-23 år.
Så jeg ser det ikke som hype, når Brøndby fans jubler over denne signing, men en naturlig glæde over, at man henter en spiller, der på forhånd ligner en klar forstærkning.
Om han så også bliver det, er der ingen der ved på forhånd, og der er ingen tvivl om, at han kommer med en masse forventninger.