VBs aestas horribilis har fået troldene frem af hullerne. Der blev truffet mange dårlige beslutninger. Men jeg må sige, at jeg synes, ejerne og klubben ser ud til at have lært af det. Indtil nu har vinterens transfer vindue set meget mere afdæmpet og reflekteret ud.
Der bliver arbejdet langsigtet og kortsigtet - som det skal være. Balancen i truppen er ikke helt på plads, og vi mangler fortsat lidt på nogle positioner. Der er stadig tid, og forhåbentlig når den nye sportschef at få optimeret det hele lidt mere inden forårspremieren.
Måske blev klubben overmodig pga. de relativt mange succesfulde transfers med "eksotiske" spillere de forudgående år? Mit ønske er, at VB kommer tilbage på det transferspor, der kørte under Krüger. Der var man bl.a. dygtige til at spotte unge, danske talenter i de lavere divisioner og udlandet med Mølgaard, Lauridsen og Amundsen som gode eksempler.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp