Især med Boilesens skade. Og selvfølgelig vil en udskiftning fra en stærk højreback til en ny højreback altid svække os lidt, så jeg er ikke uenig.
Der er jo altid en usikkerhed ved udskiftning. Varela har haft et halvt år og folk på træningsbanen skulle være helt på røven over hvor god han er. Det stadig ingen garanti for det klikker fra juli måned - eller nogensinde.
Jeg tror bare rigtig meget på holds cykluser. Det der med at hold vokser sammen løbende og peaker, hvorefter der kommer en stor udskiftning og man starter forfra. I FCK har det været over tre år. Vi står overfor det tredie år.
Når det kommer til udskifning der løbende også sker i de cykluser, så gør det normalt mindre at en enkelt eller to nøglespillere skifter, fordi helheden normalt er så stærk at den kan klare det.
Jeg kan bedst huske eksemplet i 2010, hvor Atiba røg inden holdets "år3". Jeg husker et utal af fuldemandssnakke med BIFfans der mente at nu faldt vi sammen og der var deres tur, fordi vi havde mistet vores bedste mand. Ind kom Claudemir og shinede på et hold der endte 30 point foran BIF og gik videre fra gruppespil i CL. Holdet blev derefter splittet og startede forfra - Claudemir gik på LA Bar og viste os at han i virkeligheden nok ikke var så dygtig endda.