Man skal vist være FCN-mand for at hype det her køb.
Tobias Mikkelsen har ganske rigtigt haft nogle svingende sæsoner i Rosenborg. Denne sæson har dog været pænt god som både højre og venstre wing.
13 Europa League kampe med 4 mål og 2 assists.
27 kampe i Tippeligaen med 8 mål og 3 assists - i de tre af kampene spillede han dog højre back.
FCN har tidligere haft succes med ham da han kom som kasseret talent i BIF til at vinde to gange pokal, mesterskab og komme på landsholdet i 8 kampe og var blandt de bedste spillere på FCN-mesterskabsholdet.
Han virker som en skrøbelig personlighed der skal nurses og til gengæld kan levere på et højt niveau. Han har dog til tider også et ufatteligt lavt bundniveau der dog stort set var forsvundet i den sidste tid i FCN. Bedømt på hans stats og omtalen i Norge har han haft en fin sidste sæson.
Nikolaj Stokholm kaldte ham i sin tid i FCN for "teachers pet" under Hjulmand. Jeg tror Hjulmand ser stort potentiale i ham, men personligt ser jeg ham ikke som en bærende spiller der kan være med til at bygge et hold af unge spillere op. Dog meget tæt på en en-til-en erstatning for John.