@gedde
Enig med din betragtning i forhold til trænervalget. Han er simpelthen for ubeskrevet til at kunne danne en reel holdning om, og det virkede til, at han præsterede ok i FCN set i forhold til spillermateriale og talentudviklingsfilosofien der hersker på de kanter.
Sommerens transfervindue bliver ganske rigtig utrolig vigtigt. Måske det vigtigste siden RFC kom tilbage i Superligaen for nogle år siden.
Der er vel to strategier. Forsøge at holde på så meget af stammen som muligt, eller sælge ud af arvesølvet og håbe på fuldgode erstatninger. Jeg tror (desværre) at det bliver til en del udskiftning. Mit bud er, at Kalle, Fenger og evt. Ishak ikke er at finde i Randers til efteråret foruden de allerede kendte Junker og Tverskov. Det er altså noget af en opgave for Ole Nielsen at erstatte dem! Det er nu, han skal bevise sig.
Jeg mener ikke, han kan klandres for vinterens transfervindue, da han vel knap nåede at starte i klubben, før det var overstået. Vinduet i sig selv var vel egentlig også fint nok, da vi ikke mistede spillere. Det var desværre den famøse forårssag uden for kridtstregerne, der har trukket tænder ud. Som holdet har spillet de sidste 8-9 kampe, tror jeg den dumme sag måske kostede en plads i Europa.
På positivsiden synes jeg, at vores midtbane ser mere kreativ ud end nogensinde før, og der er virkelig et godt potentiale i de 4-5 små gutter, der kæmper om pladserne der!
Randers!