Snak

Mere indhold efter annoncen
Han landede først i Danmark i foregårs for første gang. Hvor meget der kan gøres fra distance og dermed hvor langt de er i den formelle proces ved jeg ikke.

Arbejdstilladelsen er dog på plads, for han træner med klubben i dag. Så det er spillerlicensen der afventer.
så lærte man også noget nyt i dag, at befolkningen i Dunejska Streda, hovedsageligt er ungarer

TLDR: Nedenfor ryger vi langt uden for topic.

Det er en spændende historie, og det kan for os danskere måske forekomme mærkeligt, at der eksempelvis er så mange ungarere i Slovakiet, og der er eksempelvis også rumænere steder i Ungarn og ungarere steder i Rumænien. Vi danske folk (og eksempelvis også vores brødre i Norge og Sverige) er jo i vid udtrækning bosat, så vores folk og vores lands grænser falder tæt på 100% sammen.

Den korte udgave i Slovakiets tilfælde er, at tjekkoslovakkerne (herunder primært slovakkerne) indtog Pozsony/Bratislava (som dengang i Vesten kendtes som Preßburg) i kølvandet på 1. Verdenskrig. Det lod sig bl.a. gøre, fordi ungarerne havde mere travlt med at etablere forbindelser i Wien. Herefter slog tjekkoslovakkerne voldeligt den ungarske befolknings protester ned, selvom der er uenighed om, hvorvidt protesterne var voldelige til at starte med eller var fredelige hele vejen. I farten "glemte" eller ignorerede tjekkoslovakkerne dog en håndfuld områder mellem Bratislava, der ligger helt op ad Slovakiets nutidige vestlige grænse, og resten af Tjekkoslovakiet. Mange steder er det lokale ungarske flertal overlevet, så der reelt er ungarske byer midt i Slovakiet. Undervisning i skoler på ungarsk findes stadig.

Min egen familie er oprindeligt fra Pozsony (som de stadig insisterende kalder Bratislava), men de er 100% ungarske. Som med det danske mindretal i Sønderjylland-Nordtyskland-grænseregionen lever slovakkerne og ungarerne i dag problemfrit og fredeligt side om side. Det er en af de lykkeligere historier, som ikke har fået den omtale, som halv-ungareren her synes, den fortjener.
https://www.berlingske.dk/sport/qatar-bandlyser-fagforeninger-dbu-er-ekstremt-skuffet https://www.dr.dk/sporten/fodbold/efter-slutfloejtet-ved-vm-i-qatar-har-migrantarbejdernes-forhold-aldrig-vaeret
@Nøgler

Tak for spændende læsning. Det var nyt for mig at der var en ungarsk enklave i Slovakiet, så mange tak for den fine historie :-)
FCN
Interessant læsning. Mange europæiske lande består tydeligvis af integrerede "kliker", hvis man kan kalde dem det.

Nu er jeg ikke den store historiker, så jeg vil ikke lægge hovedet på blokken med nedenstående, men jeg har lagt mærke til, at der bor rigtig mange eks-jugoslavere i Østrig. Ofte på deres landshold i de forskellige idrætsgrene bærer de især præg af jugoslaviske navne. Måske Østrig var et tilflugtssted under Balkan-krigen i 90´erne. Måske var det endnu tidligere.

Jeg husker håndboldklubben Hypo Niederösterreich, hvor Anja Andersen spillede for mange år siden. Det var også et halvt jugoslavisk hold.
Ja, (jugo)slaverne i Østrig (og faktisk også Schweiz) er en grundlæggende anden case, for de områder har ikke i nyere tid (om nogensinde, jeg ved det ikke) tilhørt disse befolkningsgrupper. Vestslovakiet er historisk ungarsk snarere end slovakisk, så ungarerne i Slovakiet er faktisk bare der, hvor de altid har været. Slaverne er i Østrig, fordi de er flygtet fra "deres eget" område. Intet af det nævnte er i øvrigt fingerpegning. Heller ikke at slovakkernes hovedstad er en oprindeligt ungarsk by. Og det er en opsummering, der er meget hurtig, så væsentlige detaljer er ikke med.
https://www.berlingske.dk/sport/qatar-bandlyser-fagforeninger-dbu-er-ekstremt-skuffet https://www.dr.dk/sporten/fodbold/efter-slutfloejtet-ved-vm-i-qatar-har-migrantarbejdernes-forhold-aldrig-vaeret
Annonce