Redigeretsøn 15. mar 22:04
Ej stop dog dig selv. Skal alle ligaer så ligge stille når der spilles Cl for at give deres hold ekstra fordele? Det er jo at komme ud på den sygeste glidebane. Jeg forstår slet ikke hvorfor du forsvarer dem?
Bare så jeg er med; det er dig, der har bitchet over, at PSG har fået en kamp flyttet - ikke aflyst, men flyttet - i to uger nu, men det er mig, der skal stoppe mig selv? Aha..
Og nøgleordet er jo netop, at den FLYTTES, altså er det en kamp, de fortsat skal afvikle, bare på et andet - og dermed potentielt mere sammenklemt tidspunkt, hvor spillerne måske også er mere udbrændte. Det er en kortsigtet løsning, der potentielt kan være et problem senere, derfor er jeg temmelig ligeglad med, om det er lykkedes dem at få den flyttet eller ej.
Og igen, der er intet, der forhindrer Chelsea i at søge om at gøre det samme, men de er vel formentlig bare smarte nok til forstå, at det, på nuværende tidspunkt i sæsonen, potentielt er en bjørnetjeneste man gør sig selv.
I øvrigt er Lyon jo ikke fritaget for deres kamp i den franske liga, selvom de spiller i EL. Så det er jo ikke ligefrem lige for alle, det er udelukkende PSG der høster fordele som INGEN andre hold får
Ved du om Lyon, søgte om at få deres kamp rykket? Den del er jo fundamental, for hele processen - derudover skal modstanderen også accepterer ønsket. Hvis du kan dokumentere, at Lyon også har søgt om at få kampen udskudt, Le Havre sagde ja men forbundet alligevel sagde nej, så tilslutter jeg mig gerne det hylekor du har gang i om, hvor uretfærdig hele verden er og hvor meget det gavner PSG, men ellers er det jo reelt bare dig, der skaber dig over noget, der end ikke har været et ønske fra Lyons side.
Hvad så i CL gruppespillet? Skulle alle ligaer også ligge stille når det spilles?
For min skyld må de sådan set gøre hvad de vil, så længe de bare er indforstået med, at de jo ikke kommer til at spille færre kampe, de får bare et mere sammenpresset program på et senere tidspunkt, hvilket efter min mening ikke er dét værd.
Men tænker da nok at piben ville have fået en anden lyd hvis Leverkusen var blevet fritaget for at skulle have spillet mod Bayern så de kunne fokusere på at slå Arsenal ud
Er det fordi du reflekterer egne dobbeltmoralske tendenser over på mig, at du tænker sådan? Jeg ved ikke med dig, men vi er nogle, der godt kan se ud over egen næsetip og forblive konstante i vores holdninger - også selv, hvis det går imod det hold man holder med. Jeg har absolut intet mod Chelsea - hvis noget, så ville jeg da ideelt set ønske, at de slog PSG ud, så vi ikke potentielt selv skal bøvle med dem på et senere stadie. Min holdning har intet at gøre med tilhørsforhold, men derimod alt at gøre med, at jeg bare synes det er dumt af PSG.
Når de efter alt at dømme sender Chelsea ud nu her, så har de den anden kvartfinale d. 14. april, en kamp mod Lyon d. 19. april, den udskudte kamp mod Nantes, som formentlig havner omkring d. 22/23. april, kamp igen mod Angers d. 26. april (som man så kunne forestille sig rykkes til d. 25. eller en senere dato, hvis PSG kommer i semifinalen i CL) og så en semifinale d. 28., såfremt de når så langt; det er potentielt fem kampe på 14 dage; er det virkelig smartere, end bare at have haft afviklet weekends kamp? Og selv hvis der igen rykkes lidt rundt på kampene, så er det stadig kampe, der skal afvikles og jo flere de skubber, desto mere ligger der bare som skal afvikles på det mest essentielle tidspunkt af sæsonen, hvorfor skulle det nogensinde genere mig?