På trods af varme i banen og lyslamper kan det altså ikke erstatte forårs- og sommervejr, så mon ikke den bliver væsentlig bedre, når de generelle temperaturer i DK når over 10 C.
Derudover har der været spillet fire kampe på tre uger på den nyanlagte bane, så den kommer til at få lidt mere ro samtidig med bedre vejr.
Men når temperaturen bliver bedre, rykker de store koncerter ind i Parken, og mon ikke græsset igen bliver stresset, efter 5 kæmpe koncerter fra slut juni til midt juli?
Det er typisk omkring det tidspunkt at man plejer at finde ud af man må lægge nyt rullegræs, og lur mig om det samme ikke kommer til at ske i år. "Same procedure as EVERY year, Miss Sophie"...
Jeg mener ikke at man behøver være ekspert for at kunne se det største problem for græsset i Parken er, at det aldrig får lov til at finde ro og slå rødder, fordi man må lave lappeløsning på lappeløsning. Nu forventer man det er løst ved at grave dybt, og rette på undergrunden, men det har man jo også gjort før, uden det hjalp en disse.