Snak

Mere indhold efter annoncen
Inden du helt får afsporet sammenhængen; artiklens fokus er at PC, som i forvejen er gået nærmest amok på transfermarkedet det seneste lille års tid, ikke udelukker tilførsel af flere (kant)spillere.

Sæt det så lige i kontekst med resten af artiklen, hvor han siger, at han ikke vil garantere til- eller afgange, samt hans kommentar om Vallys for lidt over en uge siden, hvor han meget klart nægtede at tale om en eventuelt transfer af Vallys. Den røde tråd her er, at han hverken lover eller afviser noget - kort sagt giver han pressen minimalt at arbejde med, hvad angår transfers til FCK. Du vælger så naturligvis at læse det som fanden læser biblen, og bruger det som mere ammunition mod ham i en artikel.

Jeg har kritiseret hvordan han (ikke) plejer vores omdømme, og ikke adresserer hvad der tænkes i truppen, når han offentligt adspørges om flere transfers på et tidspunkt, hvor der allerede er bølgegang blandt mange fans over at der handles ind i ét væk.

I hvilken forbindelse har omdømmet lidt et knæk - altså, sådan rent objektivt og ikke i din PC-fjendske verden, hvor alt kan vendes til noget negativt mod ham? Og hvorfor har han pludselig pligt til at adressere interne anliggende til offentligheden? Der er en måned tilbage af transfervinduet, så der er rigelig tid til at adressere det internt og få sendt de spillere videre, der er i overskud. Igen, vi andre kender ikke deres situationener og har sådan set heller ikke krav på det. At han ikke fortæller dig, hvad der arbejdes på betyder ikke, at der ikke arbejdes.

I øvrigt er det næppe dig, som skal bedømme andres saglighed hér på kanalen.

Det var en sød, lille "det kan du selv være", kommentar du fik slynget afsted dér.
"Den røde tråd her er, at han hverken lover eller afviser noget - kort sagt giver han pressen minimalt at arbejde med, hvad angår transfers til FCK. Du vælger så naturligvis at læse det som fanden læser biblen, og bruger det som mere ammunition mod ham i en artikel."

Mens han siger så lidt om hvilke hensyn som er på spil i overvejelserne, giver han både pressen og fans og andre rige muligheder for at spekulere. PC sætter ikke diskursen, han er defensiv og lukket. Og derfor kommer han til at stå model for spekulationer, som kan have mere eller mindre på sig. Det er ringe mediearbejde fra hans side, på niveau med JT´s.

Jeg har nævnt at PC ved afskedigelsen af Per Wind demonstrerede en eklatant mangel på situationsforståelse og respekt for FCK´s nære fortid/historie. Jeg kan ikke på dette grundlag konkludere at han dermed også vil optræde som en kyniker overfor spillerne (og JT), men jeg har klart bekymringer i dén retning. Vedgået. Og det påvirker mine udtalelser, vedgået. Ligesom du påvirkes af dine standpunkter, hvilket du åbenbart ikke vil vedgå.

Jeg har i øvrigt ikke skrevet at omdømmet har lidt et knæk, jeg har skrevet at han ikke plejer det med fornødent format og ledelsesfaglig åbenhed. Han skal som vores sportsdirektør, efter mine begreber, kunne udtrykke noget i denne stil; Vi udelukker naturligvis ikke at der kan ske yderligere - og vi taler med spillerne, så der ikke opstår for megen usikkerhed - især for de unge. Der er overordnede balancer, som skal tilgodeses i en trup (tryghed, forudsigelighed, spilletid, individuel og kollektiv udvikling, opbygning af fællesskab og vindermentalitet etc.). Vallys er et stort talent, men vi skal også kunne tilbyde spilletid og vise tillid til vore mange øvrige dygtige spillere. Og jeg forventer at du refererer dette, når du offentliggør interviewet.

Du fordrejer gentagne gange hvad jeg skriver (omdømmet har lidt et knæk, PC taler ikke privat med spillerne etc.), så tak for kaffen. Drik selv resten.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Annonce