Det er godt nok lidt langt ude at forsøge at gøre AGF til bussemand, eller "taberen" her. AGF har en medarbejder som har sagt op, og man vælger at udbetale løn til ham i opsigelsesperioden. En løn man selvfølgelig har regnet med at skulle betale, og eftersom man ikke har ansat en ny sportschef, er der ikke tale om nogen ekstraudgift.
Derudover kan jeg sagtens forstå at AGF har ønsket at sende et signal - ikke til FCK eller PC, men til sine andre og kommende medarbejdere, om at en kontrakt er en kontrakt.
FCK er da uden tvivl den store taber i denne sag, de har dels måttet gå igennem et transfervindue uden sportschef, men vigtigst af alt har de måttet ansætte trænerteam uden den kommende sportschef har været involveret. Uanset om man har ansat de rette og kompetente folk, så har man nu en sportschef som ikke har sammensat sit eget hold.
Uden at have andet at have det i end en fornemmelse, så tror jeg nu i øvrigt at FCK har hentet den forkerte AGF chef. Jeg er da sikker på at PC er en hårdtarbejdende og dygtig medarbejder, men jeg er mindst lige så sikker på at Jacob Nielsen er "the brains" i den duo, som indtil nu har haft succes sammen i 2 klubber, uanset at han af titel ikke som sådan "burde" have meget med det sportslige at gøre.
.