Der er sagt meget ævl omkring denne sag, så vil lige sætte diverse ting på plads. Jeg har set 90 % af Fremads kampe gennem hele FCA fadæsen, opturen gennem rækkerne og denne sæsons rystende sammenbrud. Det er mit udgangspunkt for at vide hvad jeg snakker om.
Først om Peer F. Det er nu anden gang han smadrer Fremad Amager. Første gang var han træner da Todi kom ind og overtog klubben og skabte FCA. Der havde han egentlig gjort det godt, vi lå omkring nummer 6 i 1. div med 10 kampe igen. Der valgte Todi at melde ud at træner og samtlige spillere ville blive skiftet ved sæsonafslutningen. På daværende tidspunkt var jeg udelukkende vred på Todi og hans FCA folk for så tåbelig en udmelding, der havde den logiske konsekvens at de allerede fyrede spillere tabte de sidste 10 kampe og endte med at rykke ud med sølle 4 point til redning (på trods af 10 tabte kampe i streg). Peer F skriv den gang i bitterhed et brev til fanklubben, hvor han fralagde sig ethvert ansvar for det sportslige grundet ledelsens udmelding, kan man dog genkende det idag? Peer holdste den gang de første 6 af de 10 tabte kampe, hvorefter han blev skiftet ud m,ed Jakob Friis, der rent faktisk fik indsparket lidt fightervilje i holdet, der af Peer havde fået at vide de ikke var ansvarlige for at tabe.
Tilbage til denne omgang. Peer havde ikke ansvaret for spillerflugten i sommers, mere om det senere. Denne spillerflugt er til gengæld groft overdrevet. Ja, der var kun 7 spillere tilbage, men det var til gengæld 7 af de vigtigste. Næsten alle der forsvandt var marginalspillere. Eneste undtagelser var Olcay, som man vidste ville jage pengene, Kenni Pedersen, Jonas Tor Næss og Krølle. I øvrigt har der været en sådan udskiftning næsten hverthalve år siden konkursen. Bare spørg Mads Rønne, manden var topscrer den første halvsæson i KS, hvor DBU valgte at give klubben karantæne for oprykning uden egentlig lovhjemmel. Blot for at være bænket til sæsonpræmieren for nye folk anden sæson i KS. Han kæmpede sig tilbage og blev igen topscorer. Blot for at være helt ude af truppen til præmieren i DS for nye folk som Tobias Hansen og megafloppet Lasse Rostholm. Han kæmpede sig tilbage og blev topscorer. Sjovt nok er det kun de to divisionssæsoner han er startet inde i første kamp. Udskiftningen hver halvsæson er altså gammelkendt. Overivrig sportsdirektør, vilkårene i moderne fodbold, kald det hvad du vil. Vi er mange der hellere så vores lokale helte fra opturen gennem serierne kæmpe nu end de nobodys der pisser divisionspladsen væk.
Det sagt, så er det Peer F, der ubøjeligt og blindt har villet sit og slet ikke brugt den fine offensive stamme, der var tilbage. Sian og Riel på kanterne og Mo og Cem i midten, det er en fantastisk midtbane, Rønne på toppen er potentiel ligatopscorer, Johnesen var en fremragende målmand sidste år og Mikkel er en samlende figur i forsvaret.
Peer valgte at sætte Cem af for den håbløse Paw Bendixen og den helt malplacerede Philip Pedersen (der senere har vist sig at være en habil midterforsvarer). Han har smidt Sian og Riel ud af klubben, selv om de spillede godt i starten. De var blandt andet med til at spille Helsingør ud af banen blot for at tabe på forsvarskoks og målmandsdrop (læs Helsingørs eget referat for sammme udlægning af en 4-1 sejr). Han bænkede dem uforståeligt for diverse mærkelige spillere fra gaden, mindede nærmest om et Football Manager hold. Mikkel rykkede han på backen og Johnsen bænkede han. Flere af de spillere han har brugt har været helt skandaløst ringe, jeg nævner i flæng Abildgaard, Bendixen, Jeppe Nielsen og Desmond Tchatu. Ingen af de 4 har leveret noget, der bare minder om divisionsklasse.
Så jo Peer har meget ansvar. Hans tåbelige militærdisciplin og med mig eller mod mig logik har fremmedgjort de mest engageerede spillere. Til weekenden sætter han Mys af, for at have været til lønsamtale for at spille med Tobias hansen, der ikke har spillet divisionsfodbold i 4 år!!!
Ledelsen bære også et kæmpe ansvar, problemet er der intet alternativ er til Karsten og Helen Østergård og Henning Flyt. Sidstnævnte er en skandale uden lige, kulminerede i han rakte fuckfinger til en trofast Fremad fan på 65 år, der råbte til Peer at han skulle råbe sine spillere op. Håbløst uprofessionelt. Da der kun var 7 spillere i sommers tog Østergård gange 2 til Thailand i 3 uger.
Dette var kendsgerningerne om ledelsen, jeg vil lade de endnu mere belastende rygter om yderligere fejltrin forblive usagte.
Hvis vi ser fremad, så er det alt for sent og svært at se hvad man skal gøre som ny træner nu. Ilsø eller andenholdstræneren Mikas er de mest oplagte bud, men truppen ser ikke konkurrencedygtig ud. Sian og Riel er væk og spillere der ellers burde kunne gøre en forskel er blottet for selvtillid. Jeg vil stadig sige at de 5 tilbageværende fra sidste år har niveau til meget mere. Derudover Suleyma, ham med de 3 lange navne, Philip Pedersen, Azaqoun og Edvold Sørensen. Derudover Groth Møller, der desværre er langtidsskadet. Det burde være nok til at undgå nedrykning, men hullet er gravet, og selvtilliden er væk. Der skal meget hårst arbejde og flere mirakler til.
For at afslutte Peer er det lidt af end bedrift at han nu har fået 2 point hans sidste 17 kampe som Fremad træner og slet ikke vil vedstå et ansvar for det. Fy for satan. (jeg har i øvrigt Fremvenner, der siger han var frygtelig derude også. Jeg kunne desuden se han var ved at smide en ellers sikker oprykining).