Jeg gad godt se hvordan folk ville anskue en Bokser der lige havde hakket den anden i gulvet (knockout) stå helt inde i fjæset på modstanderen og lave lang næse.... Eller den nye statsminister stå og brage på landsdækkende hvor dårlige de andre også var og at resultatet jo var givet på forhånd! Eller de tilbageværende medarbejder i en virksomhed efter en fyringsrunde lige tog en sejersrunde.
Hvis den tabende bokser havde været efter vinderen hele kampen igennem og var kommet med stikpiller/ skældsord konstant, tror du så ikke man ville forstå vinderen?
Hvis den tabende statsministerkandidat hele valgkampen havde svinet den vindende til og erklæret sig som sikker vinder, tror du så ikke man ville kunne forstå sådanne bemærkninger?
Hvis de fyrede medarbejdere under fyringsrunden havde konstateret, at de ikke-fyrede medarbejdere var for ringe og med garanti var dem, der blev fyret, ville du så ikke kunne forstå, at der kom en reaktion?
Dine eksempler er selvfølgelig ikke sammenlignelige med Pentz reaktion fordi de er så forskellige som de nu er.
Hvis man ikke kan forstå, at der kommer en reaktion mod en tribune, som hele kampen har "været efter" modstanderens hold (og Pentz) efter en Derby-sejr på udebane, så bliver det lidt svært.
Som mange nævner (og har nævnt i tidligere tråde), så skal der være plads til banter i de her kampe. Om det er FCK´ere, der jubler ned mod Sydsiden eller Brøndby-spillere, der gør det modsatte mod Sektionen, så hører det sgu med! Spillerne må så forvente en reaktion fra de fans men jublen/ banter skal der være plads til. At man så skal tage særlige hensyn fordi kampen er slut, det er jeg uenig i. Pentz reagerer vel bare på Sektionens tilråb gennem kampen og havde han nu holdt det til det ene buk, så havde der aldrig været en sag. Nu jubler han unødigt meget/ hånende og det får han fortjent et kort for.