Kenken
Jeg forstår udmærket godt du er træt af at høre den samme klagesang. Jeg er omvendt bare ærgerlig over det store indtog af middelmådige udlændinge i dansk fodbold - og det er derfor kommer jeg af og til til at lukke galde ud over det "nye" VB. Det skyldes måske også der lidt er tale om en bristet kærlighed, da VB førhen var et af mine yndlingshold. Men jeg kan jo læse, at visionerne er gode nok, så det er forhåbentlig blot et spørgsmål om tid før jeg igen kan holde af VB.
Jeg forstår også, at jeg nok er i mindretal. De fleste er ligeglade med hvordan resultaterne skabes og hvilken nationalitet aktørerne har. Det er jeg bare alt for stor fodboldromantiker til. En af de største fodboldmæssige oplevelser i mit liv var i sommers da "Geparden fra Rødby", "Krydsermissilet fra Væggerløse" og Nykøbingdrengen Koch" var store profiler i en 3-0 pokalsejr over de internationale "københavnere". Hvis det i stedet havde været 4 afrikanere, 2 kineser, 3 brasilianer, og et par jyder, så havde jeg ikke været lige så tændt. Af samme grund kan det lokale håndboldhold uden en eneste lokal spiller slet ikke få mig op og ringe, selvom de er med i den absolutte top af dansk damehåndbold. De spiller for fulde huse og påstår de har Danmarks bedste publikum. Så ja folk vil se resultater og så er alt andet ligegyldigt.
Det jeg kan lide ved Vejle er deres fokus på unge og egne spillere samt positiv spillestil. Her har Peter Sørensen ikke været den rette. Og man kan fint kritisere andre klubber, det er altid nemt, men sp er Nykøbing da oplagt at kritisere med Mathias Kristensen på banen da der ikke er meget positivt fodbold og hurra bold i ham. Der burde ambitionen for spillet række til mere og det er en af de glæder jeg selv har ved Vejle. Men heldigvis er der klubber til os alle og bare vi er glade for hver vores klub
Enig i at Peter Sørensens spillestil ligger langt fra hvad jeg forbinder Vejle med, så det er sikkert fint at skifte. Det undrer mig bare man vælger en ung uprøvet kroat som formentlig ikke kender noget til danske fodbold.
Lige i forhold til Mathias, så er han faktisk utrolig teknisk stærk, men det er klart man også forsøger at udnytte hans højde.
Jeg beundrer dit forsvar af din klub, og håber begge klubber går en god fremtid i møde - men der er desværre nok en stor sandsynlighed for vi mødes i næste sæson (hvis NFC ellers klarer frisag).
Ha´ en god dag.