@Morten Bo:
Dér tror jeg at du tager 100% fejl. Det er netop på sponsor- og investorsiden at styrkede sportslige muligheder virker tiltrækkende. Selvom jeg også må indrømme, at netop i professionel fodbold har man set flere investorer, der synes at have været mere præget af nostalgi og sentimentalitet end egentlig økonomisk rationalitet. Men hovedreglen er nok, at investorer ser en sammenhæng mellem sportslig succes og økonomisk afkast. Et andet gode ville være at f.eks. en "trekantsklub" kunne blive en magtfaktor i dansk fodbold, og det har dansk klubfodbold brug for, i stedet for alle disse bløde mellemvarer.
Her lægger du også til grund, at en trekantsklub nødvendigvis får sportslig succes, mere end de ville have fået som VB. Og det er jeg på ingen måde overbevist om. VB´s problemer ligger i ledelsen, og uanset hvem de end måtte fusionere med, så skulle der altså skiftes gevaldigt ud på ledelsesgangene. Og der vil jeg så påstå, at de lige så godt kunne lave den rokade under det nuværende navn og samtidig have byen og oplandet i ryggen. For det mister man meget af med en fusion.
Jeg er ikke imod fusioner. Jeg kan sagtens følge, at Herning og Ikast gik sammen, omend "Midtjylland" måske er lidt tarveligt at tage patent på over for Viborg og Silkeborg eksempelvis. Men klubber som AGF, AaB, OB, VB m.fl. er bare en anden størrelse, med al respekt. Med pokaler i skabet og legender, der både har kendetegnet dansk klub - og landsholdfodbold. Det smider man på porten med en fusion. Og det ville i mine øjne være en katastrofe.
Og til din afsluttende bemærkning: Nej, dansk fodbold har ikke brug for endnu en FC Nordsjælland, FC Midtjylland, FC Vestsjælland/Nordvest, Vendsyssel, SønderjyskeE og hvad ved jeg. Og man kan vel heller ikke påstå, at de alle er magtfaktorer i dansk fodbold.