Det burde 100% være sådan, at når FCK er i finalen, så spiller der på Brøndby stadion. Møder de så Brøndby....Ja så kunne man trække lod. Det sportsligt retfærdige burde vægte mere end alt andet.
Nej. Bare nej.
For det første, så køber jeg slet ikke argumentet med, at FCK får en hjemmebanefordel når finalen spilles i Parken. De to deltagende klubber får lige mange billetter, så jeg kan slet ikke se hvilken fordel det er man opnår? "Hjemmebanefordelen" er jo normalvis, at hjemmebaneholdet har flere fans på stadion til at påvirker dommeren mv. Hvis begge hold får lige mange billetter, så har begge klubber samme "hjemmebanefordel".
For det andet, så er Brøndby Stadion ikke en oplagt kandidat - infrastrukturen er simpelthen for dårlig ift. Parken. Derudover, så er Brøndby Stadion pt. også ved at blive "repareret", og selvom Brøndby Stadion stadig er større end f.eks. Blue Water Arena med deres nedsatte kapacitet pt., så bliver argumentet med at stadion af større bare svækket.
Argumentet at bruge Ceres Park er nærmest ikke eksisterende - et meget umoderne stadion med løbebane er ikke en god løsning. Der er jo en grund til at AGF planlægger at bygge nyt stadion, nemlig at de ikke er tilfredse med det som de har i forvejen. Hvis du ikke er tilfreds med dit eget stadion, hvordan skal du så nogensinde kunne sælge idéen overfor en ekstern komite?