Snak

Mere indhold efter annoncen

Qatar-chef: VM-byggeri har kostet 4-500 menneskeliv

tirs 29. nov 2022

Chefen for Qatars VM-komité fortæller, at mellem 400 og 500 mennesker er døde i forbindelse med byggeri til VM. Menneskerettighedsorganisationer er uenige.



Læs hele nyheden her
Ja Infantino kan man stole på. Han er en rigtig guttermand.
Det er umuligt at sætte et præcist tal på det. Jeg så en dokumentar, hvor der blev forklaret, at disse organisationer som Amnesty tager udgangspunkt i ALLE migrantarbejdernes dødsfald i Qatar i årene 2010 og frem. Det vil sige, at en migrantarbejder, der arbejdede på stadionbyggeriet i Qatar, kunne dø i en bilulykke eller af kræft, men så ville han alligevel tælle med som endnu en død migrantarbejder/stadionbygger.

Med den måde at tælle statistikkerne op på må man sige, at de diverse menneskerettighedsorganisationer virkelig har taget udgangspunkt i noget utroligt bredt for at få deres agenda til at passe.

Hvor mange migrantarbejdere i Qatar har mistet livet som DIREKTE følge af stadionbyggerierne?
Tallet er helt sikkert mindre end de 15.000, der bliver nævnt i artiklen, og jeg tror faktisk på, at vi er tættere på de 4-500, som chefen nævner, end de 15.000, som flere organisationer har fremlagt.

Dette VM er efter min mening ligeså godt som alle de andre gange, hvilket mange internationale fans også har sagt, og gæstfriheden samt gavmildheden har overrasket mange turister positivt, har jeg umiddelbart læst mig frem til.

-Desværre er der stadig nogle lande, primært Tyskland, England, Danmark og Norge, der stadig gør et kæmpe nummer ud af alt det med regnbuerne. Sjovt nok drejer det sig egentlig ikke særlig meget om de døde migrantarbejdere længere, men fokuspunktet er i højere grad kommet over på LGBT+.

Det virker også til, at rigtig mange har svært ved at acceptere, at VM for første gang bliver afholdt i et muslimsk land, måske fordi man er så bange for den ukendte, arabiske kultur modsat den kultur, man har i Vesten, hvor alt er perfekt, og ingen modtager “beskidte” penge eller lignende.

-Især sjovt at se alle hyklerne, der skriger efter menneskerettigheder, mens de står i deres flotte Nike-sæt (og andre mærkevarer), som en 9-årig børneslave har været med til at lave i Asien til ingen eller minimal løn.

Nu skal jeg dog passe på med at udstille hykleriet, da der er så mange ting, man kan nævne, og indlægget bliver for langt. Derudover har alle de kloge hoveder også fået lært at smække ordet whataboutism i hovedet på alle andre for at retfærdiggøre hetzen mod Qatar.

“Sikke en omgang rådden whataboutism!”
“Football is the most important of the least important things in life” -Jürgen Klopp.
Ja mand skal huske at Amnesty og de andre ngoer, har en reel interesse i at puste tallene op. Så de for større og mere medieomtale og derved flere og større penge donationer. Ligmed mere magt. Alle kan jo læse at deres tal, er helt ude af proportioner med virkelighed.
400-500, få det til at lyde ligegyldigt med 100 til eller fra.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Bobbymo05

Er det i virkeligheden vigtigt? Kritikken går på mangel på menneskerettigheder, og om de er døde af at samle et Ikea skab eller bygge et stadion er sagen uvedkommende.
Part of the journey is the end.
Bobbymo. Den der perspektivering til Nike tøj er lavthængende frugt og i øvrigt ikke sammenlignelig. Det er meget svært at sikre sig at samtlige forbrugsprodukter i en familie er holdt helt rene for dårlige arbejdsforhold og menneskerettighedsbrud. Det kan addresseres i undersøgende journalistik og eksempelvis ved CSR certificeringer i større grad så forbrugere kan se et "svanemærke" for ordentlige arbejdsforhold på varer i butikken. Det er i øvrigt på vej. Hvor jeg arbejder kan kunder snart scanne en QR kode for at se supply chain på deres produkt og gennemskue både lande og underleverandører der er benyttet i skabelsen af det endelige produkt. Fru Jensen kan ikke gøres moralsk forkastelig fordi hun ikke har mulighed eller overskud til at sikre sig at samtlige indkøb er moralsk forsvarlige. Endnu.
Det er derimod meget, meget nemt ikke at placere en VM slutrunde i et land som ikke har historien, kapaciteten, eller menneskerettighedshistorik til det og som i øvrigt har købt sig til værtskabet. Så kan du så belejligt kalde det islamofobi, og dermed smudse al kritik til på forhånd. Det gør ikke kritikken mindre relevant. Det gør blot din taktik åbenlys.
Silkeborg IF - hvilket har dyrket en resigneret accept i mit væsen over mange elevator-år
Det virker også til, at rigtig mange har svært ved at acceptere, at VM for første gang bliver afholdt i et muslimsk land, måske fordi man er så bange for den ukendte, arabiske kultur modsat den kultur, man har i Vesten, hvor alt er perfekt, og ingen modtager “beskidte” penge eller lignende.


Klamt, som du undskylder den korruption, der har givet Qatar VM værtsskabet.

Og migrantdødsfald skal selvfølgelig ikke kun henledes til stadionbyggeri. Der er udover stadions, foregået store konstruktions- og infrastruktur-arbejder, bygget veje, metroer, hoteller og hele nye bydele for at gøre Qatar, klar til at tage imod 1 mio fodboldturister.
@Bobbymo05
Du mener ikke, at det er problematisk at Qatar dræber cirka 1250 migrantarbejdere årligt? Om de så bygger stadions eller vifter palmeblade fordi Emiren har det varmt kan vel være underordnet.

Eller er det okay, fordi Willy fra Varde har et par Nike sko?
Farvel og tak, bold.dk
Er der egentlig nogen der har statistikker fra migrantarbejdernes hjemlande over hvor mange der er døde der? Så man kan sammenligne, og se hvor mange der "burde" være døde, rent statistisk.
Annonce