Det er umuligt at sætte et præcist tal på det. Jeg så en dokumentar, hvor der blev forklaret, at disse organisationer som Amnesty tager udgangspunkt i ALLE migrantarbejdernes dødsfald i Qatar i årene 2010 og frem. Det vil sige, at en migrantarbejder, der arbejdede på stadionbyggeriet i Qatar, kunne dø i en bilulykke eller af kræft, men så ville han alligevel tælle med som endnu en død migrantarbejder/stadionbygger.
Med den måde at tælle statistikkerne op på må man sige, at de diverse menneskerettighedsorganisationer virkelig har taget udgangspunkt i noget utroligt bredt for at få deres agenda til at passe.
Hvor mange migrantarbejdere i Qatar har mistet livet som DIREKTE følge af stadionbyggerierne?
Tallet er helt sikkert mindre end de 15.000, der bliver nævnt i artiklen, og jeg tror faktisk på, at vi er tættere på de 4-500, som chefen nævner, end de 15.000, som flere organisationer har fremlagt.
Dette VM er efter min mening ligeså godt som alle de andre gange, hvilket mange internationale fans også har sagt, og gæstfriheden samt gavmildheden har overrasket mange turister positivt, har jeg umiddelbart læst mig frem til.
-Desværre er der stadig nogle lande, primært Tyskland, England, Danmark og Norge, der stadig gør et kæmpe nummer ud af alt det med regnbuerne. Sjovt nok drejer det sig egentlig ikke særlig meget om de døde migrantarbejdere længere, men fokuspunktet er i højere grad kommet over på LGBT+.
Det virker også til, at rigtig mange har svært ved at acceptere, at VM for første gang bliver afholdt i et muslimsk land, måske fordi man er så bange for den ukendte, arabiske kultur modsat den kultur, man har i Vesten, hvor alt er perfekt, og ingen modtager “beskidte” penge eller lignende.
-Især sjovt at se alle hyklerne, der skriger efter menneskerettigheder, mens de står i deres flotte Nike-sæt (og andre mærkevarer), som en 9-årig børneslave har været med til at lave i Asien til ingen eller minimal løn.
Nu skal jeg dog passe på med at udstille hykleriet, da der er så mange ting, man kan nævne, og indlægget bliver for langt. Derudover har alle de kloge hoveder også fået lært at smække ordet whataboutism i hovedet på alle andre for at retfærdiggøre hetzen mod Qatar.
“Sikke en omgang rådden whataboutism!”
“Football is the most important of the least important things in life”
-Jürgen Klopp.