Snak

Mere indhold efter annoncen

Randers-træner forventer tæt dyst om Europa

ons 17. maj 2017
Randers-træner Olafur Kristjansson er forsigtig optimist inden holdets kampe mod OB i Europa League-kapløbet.

Læs hele nyheden her
Og det er så, efter min mening, en af ulemperne ved det nye format. At de samme hold kan møde hinanden seks gange, alene bare i ligaen, synes jeg er helt grotesk og kedeligt. Overvej, hvis holdene så tilmed også var mødtes i pokalen, så havde de spillet mod hinanden et antal gange, der svarer til en fjerdedel af kampene fra det gamle liga-format. Jeg ville sagtens kunne forstå, hvis de to holds tilskuere, efterhånden var blevet trætte af at betale penge for at se på den samme forestilling.
Hvem er blevet nr 9 og hvem er blev nr 10 i år?
Hvem er blevet nr 9 og hvem er blev nr 10 i år?


Det ved du jo når deres kampe er blevet spillet..., efter hvad jeg ved, skal det også afgøres over to kampe, altså de to tabere i de to kampe om at komme videre i playoff..., som jeg kan se må det blive en kamp mellem Aab og Silkeborg.KAN GODT SE at den kamp ikke står listet..., så bliver måske grundspillet der afgører det?

I forhold til første indlæg, synes jeg da at der er et langt mere presserende problem i den nye struktur..., en klub der slutter som nummer 7, fordi de vinder nedryknings-spillet, kan være det hold vi sender i Europa..., på trods af at der er 3 hold der har sluttet bedre?

Altså kan det betale sig hvis man ikke er god nok til at spille med om det reelle mesterskab, men har et godt hold, at lige ende udenfor top 6 i grundspillet, og så satse 120% i forårets nedrykningsspil, og de 2 playoff kampe, ta´ f.eks. en klub som Nordsjælland, de driller alle klubber, og reddede sig i sidste runde til mesterskabs gruppen, men nu risikerer de at ende med en skuffelse, hvis de ender 5´er, hvorimod et hold der har spillet nedryknings spil, reelt over to kampe kan ende med at skulle spille Europæisk, fordi de agerede i nedrykningsspillet, og klarede playoff kampene godt...

Det synes jeg virker lidt underligt..., men jeg vil se det reelt over et par år, før jeg reelt giver min dom over det...., bare skidt at være med i kampen om 3-pladsen, som stort set alle andre hold end FCK og BIF har været i denne gruppe, og så reelt kunne ende som 5´er og så blive overhældet af en 7´er der må teoretisk have haft langt lettere kampe at agere i...

lidt tankevækkende...
Boldklubben Frem 1886 (Spillet og fast foelgende siden jeg var 4 i 1984).
Det er jeg også fuldstændig enig med dig i, og bestemt en anden ulempe, der er nem at spotte. Man kunne godt frygte, at holdene vil lure, at nedrykningsspillet måske kunne blive den nemme vej til Europa. Hvis eksempelvis tre hold, i næste sæson, stikker af sammen i toppen, så giver det bedst mening for alle andre hold at komme i slutspillet, da vinderen dér så vil få en playoff kamp mod nr 3 (eller 4). I praksis kunne nr. 3 derfor have 10 point ned til nærmeste forfølger blandt de bedste, og så alligevel blive overhalet af nr. 7. Det er ikke helt fair, efter min mening..
Synes nu, det er fint nok, at nummer 3 eller 4 møder vinderen af Europa Playoff. Især fordi nummer 3 eller 4 får fordelen af at spille på hjemmebane. Vejen til at vinde Europa Playoff er ikke synderlig nem, og man risikerer desuden at komme i nedrykningsfare, selv hvis man har et nogenlunde forspring. Bare se på AaB, som startede med et forspring på 8 point ned til AGF, da nedrykningsgruppespillet startede, men kun sluttede med at have 1 point mere.

At lade sig glide ned i nedrykningsgruppespillet, for at få en nemmere vej til Europa, er kun plausibelt, hvis det gøres af et hold, som er betydeligt bedre, end alle de andre hold dernede er. Med superligaens nuværende styrkeforhold er det vel kun FCK, Brøndby og formentligt FCM, som er helt sikre på at være det(selvom Lyngbys flotte pointhøst aftvinger respekt). Jeg tvivler på, at tophold, som de nævnte, vil stille sig tilfredse med ikke at gå efter top 3.

Alt i alt ser jeg risikoen være for stor ved at lade sig falde ned i nedrykningsgruppespillet, set i forhold til hvor meget nemmere vejen til Europa er. Man skal trods alt ende 1 eller 2 i nedrykningsgruppespillet, derpå vinder samlet over 2 kampe, derpå vinde samlet over 2 kampe, og derpå vinde en udebanekamp mod et tophold.
Der er øjensynligt mange, der ikke køber, at det er retfærdigt, at nummer 7 i ligaen får mulighed for at komme i Europa.

Det er ikke, fordi synspunktet ikke er til at forstå. Jeg synes dog ofte kritikerne glemmer den pointe, at rækken deles efter 26 runder (altså 7 runder før den gamle struktur ville være slut). Hvor mange gange er det ikke set, at nr. 7-10 efter 26 runder stadig har nået at kæmpe om (og nogle gange ende på) 3.-4.-pladsen i den gamle struktur?

I denne struktur er der selvfølgelig også åbnet op for, at dem, der normalt kun skulle forsøge at undgå nedrykning i den gamle struktur, også har muligheden for at få muligheden for at spille sig i Europa ...

Pointen er, at hvis rækken ikke delte ved 26, ville hold, der ikke var i top6, stadig ofte have mulighed for at komme i Europa. For ikke at glemme pokalturneringen og tidligere tider med fairplay-pladsen.

Det er ikke nødvendigvis det bedste hold, der ligger nr. 4 efter 26 runder sammenlignet med nr. 8 (men vil selvfølgelig ofte være det), så når man vælger at lave en opdeling på denne måde, kan det vel lige så vel være "uretfærdigt", hvis de fire hold, der overlevede gruppespillet ikke har mere at spille for i sæsonen udelukkende pga. en opdeling på et "tilfældig" tidspunkt?

PS. Jeg ser også diverse børnefejl ved strukturen

Pps. Jeg forstår ikke, folk ikke kan forstå den. Jeg tror nærmere, de ikke vil forstå den.
Randers!

Hvem er blevet nr 9 og hvem er blev nr 10 i år?

Silkeborg nummer 9 og AaB nummer 10. Det da SIF var bedst i gruppespillet. Begge hold har ikke flere kampe denne sæson
Pokalmeister 2021
Det er ikke, fordi synspunktet ikke er til at forstå. Jeg synes dog ofte kritikerne glemmer den pointe, at rækken deles efter 26 runder (altså 7 runder før den gamle struktur ville være slut). Hvor mange gange er det ikke set, at nr. 7-10 efter 26 runder stadig har nået at kæmpe om (og nogle gange ende på) 3.-4.-pladsen i den gamle struktur?

Men den helt afgørende forskel her er, at man, såfremt man slutter udenfor Top 6, kun møder de dårligere hold i ligaen. Så i praksis får nr. 7-14 altså muligheden for at kravle op på tredjepladsen, ved (næsten) kun at duellere og samle point mod de dårligste hold i rækken. Det giver en skævvridning synes jeg. I mine øjne, har man rigtig meget at vinde, ved at undgå de to nederste pladser i nedrykningsspillet, og rigtig meget at tabe, ved ikke at blive nr. 1 eller 2. i mesterskabsspillet - men lad mig i samme åndedrag også lige understrege, at jeg godt kan se pointen ved at gøre det sådan, da sæsonen ellers i princippet ville være ovre og ligegyldig, så snart man har reddet livet. Så jeg forstår udmærket godt den gulerod man stikker ud til de hold fra nedrykningsspillet, men jeg er bare ikke enig.
Annonce