bold 275397
Ser du overhovedet kampene, eller kører vi den klassiske “jeg så livescore og har ondt i røven over Lamine Yamal”-analyse? For der var mindst fire spillere, som var markant bedre end Raphinha i dag. Ja ja, to mål – flot regnskab. Udover det satte han jo nærmest ikke en fod rigtigt hele kampen. Mildest talt var han pivringe.
Spillere som Haaland og Raphinha bør aldrig nævnes som værende blandt de bedste i verden. Ikke fordi de ikke kan score mål, men fordi de intet kan skabe på egen hånd. De eksisterer udelukkende på andres genialitet og dukker først op, når bordet er dækket, maden er skåret ud, og tallerkenen er stillet foran dem.
Pedri, García, Martín og Lamine var de eneste Barca-spillere, der reelt var en trussel eller gjorde det fornemt gennem hele kampen – lige indtil Raphinha tilfældigvis scorede. Det ene mål blev rettet af, det andet var et indlæg, der også blev rettet af og dumpede fuldstændig tilfældigt ned for fødderne af ham. Bevares, flot at stå det rigtige sted – men helt ærligt: han udretter jo absolut ingenting med bolden i fødderne. Med din logik burde man jo have givet Ballon d’Or til Inzaghi i 98 i stedet for Zidane. Han scorede flere mål og spillede i samme klub. Eto’o skulle åbenbart også have vundet Ballon d’Or over Ronaldinho i 04/05. Ronaldinho scorede “kun” 13 mål, mens Eto’o scorede 29. For fodbold handler jo tydeligvis ikke om at kontrollere kampe, manipulere modstandere eller løfte et helt hold – det handler om at være den sidste, der rører bolden, inden den rammer nettet. Det svarer til at kalde samlebåndsrobotten for fabrikkens største innovatør, fordi den producerer flest enheder i timen - Helt væk