Nej, den kommer ikke til at stå på Premier League i næste sæson - i hvert fald ikke i Leeds. Flere af de udlejede spillere har efter sigende fået at vide, at de godt kan se sig om efter en anden klub, deriblandt Roca, Aarenson og Kristensen. Jeg prøvede virkelig at beholde ja-hatten på i sidste sæson, men sandheden er, at Rasmus teknisk set ikke er dygtig nok til den back. Han passede måske til Jesse Marsch´ kaosfodbold, men Farke kommer ikke til at bruge ham. I virkeligheden er han bedst egnet som højre stopper i et tremands forsvar, for han er stærk i luften, og defensiven fejler ikke noget.