@Toon Toon:
Nej du forstår sikkert ikke, at man undskylder, når man fejlagtigt anklager nogen for noget. Ikke at gøre det og at komme med falske anklage, dét er åbenbart din tilgang. Og jo, det forstår du jo godt, for du erkender jo, at der intet hold var i din anklage.
Det er sjovt som du lige pludselig bliver til moralens vogter i en tråd hvor du ellers har travlt med 1) at skrive din egen moralske stillingtagen til det der foregår i Newcastle ud af ligningen fordi din viden om Saudi Arabien ikke er særlig stor og 2) sender små stikpiller afsted til dem som finder sportswashingprojektet i Newcastle beskæmmende.
Det må være belejligt sådan lige at kunne tænde og slukke for den moralske stillingtagen efter forgodtbefindende.
Og nej, jeg anvender ikke "en tilgang" hvor jeg ikke vil sige undskyld hvis jeg anklager nogen for at have gjort noget de ikke har gjort. Problemet her er snarere at du stadig ikke forstår hvordan du og dine medfans´ måde(r) at forholde jer til sportswashing-projektet i Newcastle på i virkeligheden udgør et implicit forsvar af Bin Salman og hele det projekt han har gang i.
Og jeg kan da godt se at du ikke er en af dem som forsøger at tale Bin Salmans rolle i PiF ned og at du dermed adskiller dig fra nogle af dine medfans i tråden. Men når du neglicerer Bin Salmans indflydelse i Newcastle ved at påpege at han ikke sidder på St. James Park hver anden weekend eller når du forsøger at skifte fokus til USA når nogen nævner Saudi Arabiens anvendelse af dødsstraf, jamen så medvirker du altså til - hvad enten du vil det eller ej - at tale Bin Salman og hans modbydelige handlinger ned.
Når du skriver sådan, udgør det et implicit forsvar af manden. Derfor er der intet fejlagtigt i min "anklage". Du kan bare tilsyneladende ikke se at det er det du rent faktisk gør.
Som Pep så klogt skrev tidligere i tråden: Hvorfor føler du dig kaldet til at tale Bin Salmans handlinger ned? Hvorfor tager du ikke ubetinget afstand fra ham som person? Min og andre brugeres konklusion er klar: Det er fordi du nu indgår som en meget effektiv del af hele sportswashingprojektet. Din store kærlighed til Newcastle får dig til at kaste dig ud i blinde forsvar af Saudi Arabien og Bin Salman, og det er lige præcis det som hele projektet har til formål.
Til slut vil jeg gerne stille mig side om side med Pep som her i tråden forholder sig meget sympatisk til det hele og tilkendegiver at det må være enormt svært som fan at forholde sig til hele miseren.
Jeg gruer selv for den dag at Inter overtages af et lignende foretagende. Så skal jeg lige pludselig til at tage mit forhold til en klub jeg har elsket i 33 år op til genovervejelse, og sådan noget kan selvfølgelig ikke være nemt.
PS: For lige at skære påstand nr. 2 øverst ud i pap, så refererer jeg til da du skrev følgende onsdag d. 24. maj kl. 16:15:
Håber de får lov til at skyde en masse penge ind i klubben, så de traditionelle topklubber ikke lykkes med at beskytte deres egen lille lukkede kreds.
Det er en stikpille.